Kære læser
Lige nu er ældreområdet på nationalt plan præget af diskussioner om “værdighedsmilliarden”. Vi i Ensomme Gamles Værn har arbejdet på at komme ensomhed til livs i over 100 år. Den kamp drejer sig også om værdighed. Det er faktisk vanskeligt at finde en, som taler for et uværdigt liv i alderdommen, og med god grund. For ældre med et socialt liv, ældre der ikke er ensomme, har et bedre liv. Vi har støttet et netop færdiggjort forskningsprojekt, der med tallenes tydelige sprog viser sammenhænge mellem ensomhed og sygdom. Studiet er foretaget af en forskergruppe i DEFACTUM, Region Midtjylland.
Vi arbejder for, at ældre kan få mere sociale liv, og vi håber, at du har lyst til at blive klogere på vores nye projekter og kommende arrangementer.
De bedste hilsner
Christine E. Swane
Direktør, Ensomme Gamles Værn
SEMINAR: Livshistoriens sociale betydning
Ensomme Gamles Værn arbejder i disse år med at skabe rammerne for, at ældre mennesker kan blive hinandens livsvidner ved at dele deres betydningsfulde livshistorier. Det gør vi via Fortæl for Livet.
Fordi vi gerne vil være med til at styrke arbejdet med livshistorier i Danmark, inviterer vi til seminar med professor William L. Randall fra Canada, som er en af de internationalt førende inden for feltet.
Seminarets titel: Tell Stories for Life in an international framework
Oplægsholder: Professor William L. Randall (Canada)
Tid: Mandag den 23. maj kl. 9.30 – 11.30
Sted: Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5 (tredje sal)
Seminaret er på engelsk, og deltagelse er gratis. Se information om tilmelding i programmet.
BESTYRELSENS uddeling af fondsmidler
Fem gange om året deler Ensomme Gamles Værn midler ud til projekter, der styrker viden og aktiviteter, som er i berøring med ensomme gamle mennesker.
Foråret 2016 støttede Ensomme Gamles Værn fire projekter:
- 10.000 kr. blev givet til projektet “Naboskab”. Det er sygeplejerske Marianne Bech Nedergaard, der har sat “Naboskab” i verden. Hendes mål er at etablere fællesskaber i Aarhus Vest.
- 41.500 kr. gik til foreningen Mødestedet i Grøndal og deres projekt “Bevægelse og samvær for indvandrere og flygtninge over 50 år”. De vil opsøge socialt isolerede mænd og kvinder og skabe aktiviteter, netværk og dele viden om det danske samfund.
- 40.000 kr. blev afsat til teaterforestillingen “En landsby på højkant”, der bliver skabt i samarbejde med beboerne i højhuset Peder Lykke Centret. Virkelighed bliver til drama, når fællesskaberne i boligblokken undersøges.
- 200.000 kr. blev bevilliget til We Shelter, der vil udbrede erfaringer med netværksvenner og sociale madklubber. Projektet skal dokumentere effekt og betydning af frivilligt socialt arbejde med (tidligere) ældre hjemløse i København og omegn.
ENSOMHED tager IKKE med på ferie
10 frivillige og 30 ældre har nydt livet på Tisvilde Seniorhøjskole i det spæde forår. Ensomme Gamles Værn finansierede og arrangerede deres højskoleferie. Vi har samarbejdet med Samvirkende Menighedsplejer, der bl.a. fra deres besøgstjeneste ved, hvem der trænger til at blive revet ud af en lidt for stillestående hverdag.
“Højskoleferier bryder ensomhed. Det er nærmest uhyggeligt, så stor forskel en uge kan gøre,” siger Helle Engelsborg, der er besøgstjenesteleder hos Samvirkende Menighedsplejer. Sammen med kollegaer fra hele landet inviterer hun deltagerne, hjælper med det praktiske og styrker det sociale.
Thilde Kjær på 89 år genkender Helle Engelsborgs betragtninger:
“Der kommer venskaber ud af det, og jeg får minder, som jeg kan leve på længe. Derhjemme går jeg ene og alene,” siger hun.
Se billeder fra højskoleferien og hør om dens store betydning.
LIVSHISTORIER fra ældreplejen
Ældreplejen gennem to generationer fortæller om udviklingen af ældreområdet – indefra. 11 plejere deler deres historier fra arbejdslivet i den nye bog.
I Ensomme Gamles Værn har vi sat fokus på fx berøring – det kaldes også hudsult, når mennesker mangler fysisk kontakt. Hvor meget plejefaget har ændret sig, og hvor lidt tid, der er til en hånd på skulderen, bliver tydeligt, når Ulla fortæller sin historie fra hjemmeplejen. Hun begyndte sit arbejdsliv i 1978, hvor fx registreringen af tid var anderledes.
Ældreplejen gennem to generationer er en betydningsfuld bog, fordi den både belyser hjemmeplejen på mikro- og makroniveau. Ullas historie står nemlig ikke alene. Den fortælles i samspil med de reformer og politiske initiativer, som over tid har præget omsorgsarbejdet. Bogen viser også, hvor forskellige plejere er. Mænd, kvinder, unge og garvede. Alle har de en unik historie om, hvorfor de valgte at arbejde med ældrepleje.
Bogen er skrevet af sociologerne Ida-Elisabeth Andersen og Dorrit Pedersen.
