Kære læser
Ved at lytte til hinandens fortællinger kan vi bryde ensomhed. ‘Narrativ pleje’ var derfor temaet, da fonden holdt seminar den 23. maj. Et af dagens omdrejningspunkter var vores sociale aktivitet Fortæl for Livet, som psykolog Andreas Nikolajsen arbejder med.
P1’s Orientering har netop også bragt et interview med Andreas Nikolajsen om betydningen af livshistorier og sociale rum.
Nyhedsmailen åbner også vinduer til betragtninger, som blev delt på seminaret. Velkommen til en verden af citater, refleksion og en tur til Japan.
Alle ønskes en god sommer!
De bedste hilsner
Christine E. Swane
Direktør, Ensomme Gamles Værn
Den vigtige FORTÆLLING
Citater kan han ikke få nok af. Professoren i gerontologi, William L. Randall, fra St. Thomas University i Canada, dykker bl.a. ned i den eksistentialistiske filosof Jean-Paul Sartre under sit oplæg til Ensomme Gamles Værns seminar Tell stories for life den 23. maj:
“A man is always a teller of tales; he lives surrounded by his stories and the stories of others; he sees everything that happens to him through them, and he tries to live his life as if he were recounting it.”
Randall fortæller begejstret om narrativ pleje. For ligesom kroppen forandrer sig, når alderdommen træder ind, så forandrer mulighederne for livsfortællinger sig også, og det griber ind i vores måde at forstå os selv og hinanden på:
Vi har vores ‘core stories’. På fransk betyder ‘core’ hjerte, cœur. Vi arbejder gennem hele tilværelsen med vores livsfortællinger, der drejer sig om følelser, relationer og værdier. I takt med, at vi bliver ældre, kan vores historier snævre sig ind og blive fattigere. Det har også med lytteren at gøre. Groft sagt er der ikke en historie, hvis der ikke er en lytter. I ‘Fortæl for Livet’ lyttes der med interesse, begejstring og empati.
“Plejen i dag er optaget af ‘person centered care’, og her bør vi ikke komme uden om narrativ pleje,” siger han.
TAK for spas!
Djøfbladet fik os til at grine. Se selv hvorfor:
Vi siger tak for satiretegningen, som Claus Bigum har lavet. Især fordi den stiller skarpt på vores navn, som direktør for Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, også netop har belyst i sit indlæg til Magasinet Pleje, Fonden med det provokerende navn.
Her er et uddrag fra Christine E. Swanes indlæg:
For det første – vi ønsker at skabe opmærksomhed på og forståelse for ensomhed. Det gør vi ved at tale og skrive direkte om ensomhed og det, at nogle mennesker føler sig ensomme.
For det andet – vi synes, at ord som gammel og alderdom er smukke ord, der betegner de mennesker, vi primært arbejder med. De fleste ældre voksne, der oplever ensomhed, er nemlig i aldersgruppen 85+ år, og de har lidt mange tab socialt og helbredsmæssigt. – ‘Alle vil gerne leve længe, men ingen vil være gammel’. I vores fond vil vi gerne bidrage til at skabe et samfund, hvor vi trygt kan blive gamle.
For det tredje – ordet værn har mange, gode synonymer. Værn er et ord for omsorg, at passe på, værne om, beskytte. Det vil vi gerne bidrage til ved at skabe indsigt i ensomhed og alderdom, så vi bliver bedre til at forstå, hvor væsentlige sociale aspekter er gennem hele livet.
Vi HUSKER det første SPROG
Klub Japan er en af de foreninger, Ensomme Gamles Værn har støttet. Vi har talt med dem om, hvorfor de er sat i verden:
“Vi holder arrangementer i Klub Japan, hvor ældre japanere kan hygge sig sammen med yngre medlemmer. Det, at vi kender hinanden, gør det nemmere at bede om hjælp, når vi har problemer.
Sprog og oprindelse er meget vigtigt for os alle. Måske mærker danskerne ikke vigtigheden så meget, for de bor i deres eget land og bruger modersmålet. Det er ekstra vigtigt at dele kultur og sprog, fordi ældre mennesker kan glemme nye vaner. De har stærke minder og husker fx smage fra for længe siden. Dialog på japansk kan derfor sikre vores identitet, vække vores sanser, humor og intelligens – øge livskvalitet og gøre os trygge.
Det er almindeligt i Japan, at ældre mennesker bliver passet af deres børn hjemme, men de ældre japanere, der bor i Danmark, forstår og accepterer, at deres børn ikke kan deltage i plejeopgaverne for dem. Japanske ældre i Danmark er dog meget selvstændige og prøver at klare sig godt derhjemme. De ligner meget danske ældre, men er måske lidt generte over at få hjælp fra nogen, som de ikke kender. Det giver derfor mening, at Klub Japan skaber et lidt mere personligt netværk med de ældre og tilbyder bl.a. hjemmebesøg og støtter dem på deres sprog,” forklarer Klub Japan.
På billedet er en lille håndfuld fra Klub Japan i teatret. Turen har Ensomme Gamles Værn stået for i forbindelse med en bevilling til CPH Stage, hvor 176 ældre fra væresteder, foreninger og institutioner fik tur i teateret.
Mere LIV 70+
Vi har stadig skribent Britta Sørensen i felten for at gøre op med de stereotyper, der begrænser manges forestillinger om livet efter 70 og i en perifer del af Danmark, nemlig Falster, Lolland og øerne omkring. Følg Liv 70+-historierne på Facebook og Instagramhver dag.
En kærlighedshistorie, som den om Lis og hendes mand, får mange kommentarer på Facebook. Nogle er fra fremmede – andre fra gamle bekendte, fx:
Det mest positive og livsglade par, jeg kender – og det ældste og mest ungdommelige blandt dem, jeg har viet!
Bestyrelsens uddeling
Fem gange om året mødes bestyrelsen og gennemgår de ansøgninger, fonden får. Tirsdag den 31. maj fik følgende projekter vind i sejlene, efter Ensomme Gamles Værn gav dem et økonomisk skub:
- Boligselskabet Fruehøjgaards projekt ‘Fællesskab og Flyttehjælp’ i forbindelse med renovering og genhusning.
- Formidling af forskning om social aktivitet og livstilfredshed i alderdommen.
- Portrætfilm om 95-årige Masa på Ærø, der som ung kvinde kom til Danmark fra Færøerne.
- Historieforedrag og fælles måltider for ældre og ensomme på daghøjskolen i Peder Lykke Centret.
- Udgivelse af jubilæumsskrift for det tidligere EGV-hobbycenter, Stormly, til 50 års jubilæum.
Læs mere om projekterne her