Kære læser
Under overskriften ‘Velfærden har kurs mod det laveste niveau i 50 år’ skriver ugebrevet Mandag Morgen i deres seneste analyse, at Danmark bliver rigere og rigere – men de flere penge skal i højere grad gå til privatforbrug end til offentlig service. Også ældreområdet vil mærke besparelserne, og det selvom danskerne lever længere og længere.
Undersøgelsen bygger på nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Finansminister Kristian Jensen (V) forklarer i samme artikel regeringens besparelser med, at de ikke vil føre til forringelser: “Vi tror på, at opgaverne i det offentlige kan løses smartere og mere effektivt, f.eks. ved i højere grad at anvende tekniske løsninger i den offentlige sektor,” siger han.
I Ensomme Gamles Værn hæfter vi os ved finansministerens ‘tror’. Ingen ved, hvordan velfærdsteknologien vil fungere – heller ikke socialt og økonomisk. Men vi ved, at uligheden vokser. Derfor har vi i fonden fortsat fokus på de ældre, der er dårligst stillet.
De bedste hilsner
Christine E. Swane
Direktør, Ensomme Gamles Værn
Der hvor uligheden VOKSER
Vores konference 17. maj Ældre migranter – ulighed og veje frem stiller ind på dem, der nu har mindst, og som i fremtiden kommer til at have endnu mindre.
Jenny Havn er leder af værestedet Mimers Brønd i Vollsmose og står for forebyggende hjemmebesøg i Odense. Hun skal på konferencen fortælle om arbejdet med borgere, som har en helt anden alderdom, end de fleste ældre har.
“På værestedet kommer ældre borgere, som stammer fra bl.a. Tyrkiet, Vietnam, Somalia, Bosnien, Libanon og andre arabisktalende lande. Nogle har brug for mere hjælp, f.eks. for at komme på plejehjem, men de har ikke råd. Særligt dårligt stillet er de, hvis børn har fået familiesammenført deres forældre. Da børnene engang skrev under på, at de ville tage sig af deres gamle, vidste de ikke, hvad det ville indebære den dag, forældrene blev meget syge, kronisk fysisk svækkede eller fik demens. Andre ældre har kun en lille brøkpension, og den rækker sjældent til en plejehjemsplads,” siger Jenny Havn.
Ældre migranter, der ikke kan få alderdommen til at hænge sammen, er kommet for at blive, såfremt deres økonomiske vilkår ikke ændrer sig, eller hvis de ikke får hjælp på anden vis. Gruppen vokser.
“Ift. den samlede ældrepleje er gruppen af ældre migranter ikke stor, men de problemer som opstår, fylder meget i hverdagens hjemmepleje, for uligheden her er den allerstørste. Selvom problemerne er store, kan de ældre migranter umiddelbart være svære at få øje på. De er hjemme hos familierne, som passer på deres ældre, så godt de kan. Men det kan være svært for en familie med job og børn at passe en mor, der har demens, og som typisk også fejler flere andre ting,” siger Jenny Havn.
Forventninger om, at børnene skal tage sig af dem, kommer Jenny Havn ind på igen og igen, når hun fortæller om de ældres ønsker til livet i alderdommen.
“De ældre regner med, at familien vil hjælpe, men de unge begynder at blive integreret og har lyst til at leve som danskerne. Og børnene kan ikke være begge steder. ‘Jeg eksisterer via min familie,’ kan jeg høre de ældre sige, men livet i Danmark matcher ikke forventningerne,” siger Jenny Havn.
En vej frem kunne være støtte til dem, som passer deres forældre.
“Hvis de gamle kunne bo hos familierne, men være på dagcentre om dagen, var meget vundet, men som det er nu, er der ikke engang mulighed for kørsel til f.eks. vores værested. At være på et dagcenter vil ikke koste nær det samme som en plejebolig, og på dagcentret kan den ældre holdes stabil ift. kost, medicin og væske. Den slags kan være meget, meget svært, når man ikke er uddannet til at tolke symptomer og reaktioner. Hvis familierne skal tage sig af svage ældre, skal de også klædes på til det – så skal de uddannes,” siger Jenny Havn.
Socialt udsatte KAN komme videre
Fonden Ensomme Gamles Værn støtter løbende formidlingsprojekter, fordi vi vil dokumentere og sprede viden om hjørner af samfundet, de færreste kender. Vi har derfor været med til at finansiere Arbejde Adlers bog At komme videre – beretninger om borgere på aflastningsophold i Arbejde Adlers Hus på Nørrebro.
Aflastningen er for udsatte borgere, der udskrives fra hospital, og som ikke kan komme direkte hjem – eller som slet ikke har noget hjem. Her er et uddrag fra udgivelsen:
LEIF
Leif er 64 år gammel, ugift og bosiddende i en lejlighed i et kvarter i København, som han har været knyttet til gennem mange år af sit liv. Han har et fysisk betonet job, som han er glad for og er aktivt engageret i sit lokalområde og i politisk arbejde.
En langvarig diabetes med komplikationer har desværre betydet, at Leif er blevet benamputeret under knæet på det ene ben. Han er henvist til et aflastningsophold i Arbejde Adlers Hus, efter at et hjemmebesøg under indlæggelsen klarlagde, at han ikke selv ville kunne komme ind – og rundt – i lejligheden med kørestol.
Download hele bogen.
