Kære læser
Ligesom det er udbredt i Danmark at flytte fra landet ind til byen, sker det også i Grønland. Bygderne forlades af de yngre kræfter, der flytter efter uddannelse og arbejde, og urbaniseringen efterlader de ældre med en usikkerhed om, hvem der så skal tage sig af dem, når de behøver hjælp i dagligdagen.
Derfor er det yderst relevant at forske i, hvordan det er at blive ældre i isolerede områder, og Fonden Ensomme Gamles Værn støtter feltarbejdet i Grønland i et ph.d.-projekt, der bl.a. kommer til at danne grundlag for grønlandsk ældrepolitik og -uddannelse på området.
Fonden støtter også to andre projekter, der har sit udspring i Grønland. Det ene er et kandidatspeciale, der undersøger, hvordan grønlændere over 50 år får etableret et nyt liv, når de flytter til Danmark.
Og endelig støtter fonden besøgstjenesten i Det Grønlandske Hus i Aarhus, hvor grønlændere kan få besøgsvenner, der også taler grønlandsk. Det er virkelig vigtigt at høre og tale ens modersmål, som du også kan læse mere om i artiklen herunder.
Rigtig glædelig jul eller ‘juullimi pilluarit’, som det hedder i Norddanmark.
Bedste hilsner fra
Christine E. Swane
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Kultursociolog, ph.d.
JULEN er noget, der skal synges ind
Julen er traditionernes fest, og et vigtigt element i den grønlandske fejring er at synge julen ind med kaffemik for de voksne og søde godter til børnene. Det foregår ved, at man i juledagene stiller sig udenfor venner og families vinduer og synger grønlandske julesalmer.
– Det er vigtigt for vores besøgsmodtagere, at det ikke er nødvendigt at skulle forklare, hvad det for eksempel vil sige at ‘synge julen ind’, men at det er mennesker med samme modersmål og kulturforståelse, der kommer på besøg, siger Benigne Fleischer fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Hun er socialkonsulent, og hun står for at matche de frivillige besøgsvenner med modtagere.
– Netop sproget er enormt vigtigt. Det ses tydeligst hos mennesker med demens, som ellers kan være svære at kommunikere med, men de liver pludselig op, når andre taler grønlandsk til dem. For andre uden demens betyder modersmålet også meget for at kunne føle sig grønlandsk, siger socialkonsulenten.
De grønlændere, der ønsker en besøgsven, er typisk ældre, der efterhånden har fået svært ved at komme hjemmefra og derfor mister muligheden for at være med til arrangementer i Det Grønlandske Hus. De savner at være en del af fællesskabet, hvor de både hører og taler grønlandsk, og hvor de andre i samtalen også er vokset op med fx rensdyr, lam, ryper eller edderfuglesteg på julebordet den 24. december. Og hvor det ikke skal forklares, hvor vigtigt og selvfølgeligt det er med julegudstjenesten.
– Kirken betyder rigtig meget og særligt ved højtiderne. Til jul sidder en flok børn oppe ved alteret og kigger ud over kirken. En efter en rejser de sig op og fremsiger et salmevers, og det er virkelig børnenes dag, siger Benigne Fleischer.
Hun har travlt med at forberede møder mellem besøgsvenner og besøgsmodtagere, for efter hvervekampagnen, som Fonden Ensomme Gamles Værn har støttet, er antallet af frivillige besøgsvenner mere end fordoblet.
Derfor ser 2018 ud til at blive et godt, nyt år for den grønlandske besøgstjeneste i Aarhus.