Kære læser
Kofoeds Skole er en selvejende organisation, der tilbyder udsatte mennesker rummelighed og fællesskab. Den kaldes en skole, fordi den er et sted, hvor man lærer – og brugerne er tilsvarende elever. Men på elevernes 65-års fødselsdag falder de for aldersgrænsen. Fra den ene dag til den anden slutter adgang til samværet på skolen, og det kan være svært for socialt sårbare mennesker at finde og opdyrke nye relationer.
Derfor er en forening for gamle elever oplagt, og Fonden Ensomme Gamles Værn er blandt de økonomiske støtter til Kofoed 65+, der netop er stiftet.
Normalt er vores fokus på de gamle mennesker, der har mindst socialt og økonomisk. Alligevel har Prins Henrik ligget os på sinde i de senere dage. Vi har sat stor pris på Prins Henrik som fondens protektor. Vi havde mulighed for at ære Prins Henrik en sidste gang, da bestyrelsesformand Marianne Lundsgaard deltog mandag i en privat ceremoni. Æret være hans minde.
Bedste hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
TAK for protektoratet, Prins Henrik
Efter Dronning Ingrids død overtog Prins Henrik i 2001 protektoratet for Fonden Ensomme Gamles Værn, og han deltog således i fondens 100 års jubilæum i 2010, hvor billedet er taget.
– I sin tale tilføjede han, til et afsnit der handlede om ensomhed, de uforglemmelige ord: ”(…) den ensomhed, som hverken gravhunde eller rødvin kan kurere”, fortæller direktør Christine E. Swane.
GAMMELT fællesskab til nye toner
Der står Penny Lane på skiltet til øvelokalet. Når døren går op, vælter den høje musik ud i tekøkkenet, og når den lukker igen, suger den lyden med sig, og der bliver helt stille. Ved siden af øvelokalet synger Kofoed 65+ hver mandag fællessang på Musikloftet på Kofoeds Skole.
I dag er ni tidligere elever klar til at synge, men fra den ene dag til den anden, blev de faktisk afskåret fra at komme på skolen på Amager. Kofoeds Skoles tilbud gælder nemlig udelukkende mennesker fra 18 og op til 65 år.
– På min seneste fødselsdag var det slut med at komme her og arbejde med musik, som jeg ellers har gjort i mange år. Da jeg ikke længere måtte være her, mistede jeg faktisk alle mine venner, siger 65-årige Jens Wessberg Schmidt.
Skolens kor, ’Korfødderne’, blev også kraftigt reduceret, da mange af eleverne lige så stille faldt for aldersgrænsen. Men lysten til stadig at være en del af skolen og fællesskabet har intet med fødselsdato at gøre, og derfor blev foreningen Kofoed 65+ stiftet med støtte fra bl.a. Fonden Ensomme Gamles Værn.
– Der kommer hele tiden flere gamle elever til, og vi nærmer os 70 medlemmer, siger Lydia Nielsen, der både sidder i bestyrelsen og er tovholder på sangholdet. Hun står også for danseholdet, mens andre tager sig af svømning, sprog og syning.
Da det bliver Jens’ tur til at vælge en fællessang fra sangbogen, tager han ’I skoven skulle være gilde’. Det overrasker ikke de andre, der ved, at han er fugleinteresseret. Efter sidste vers bliver diverse myter om ugler og krager luftet i gruppen, og Jens slår fast, at ugler ikke er spor kloge, mens ravne faktisk har intelligens som et fireårigt barn.
Efter kaffepausen deler Jens et par Beatles-sange ud. Holdets faste pianist, Bo Petersen, får et hvil fra tangenterne, mens Jens spiller for på klaveret. Sludren falder på the Beatles og deres første single fra 1963. En af kvinderne husker meget tydeligt, at det var ’She Loves You’.
– Ja, og dengang kunne jeg intet engelsk, så jeg skrålede bare ’skilops sku’, griner Jens.
Han skifter klaveret ud med en guitar, for det næste nummer egner sig bedre til strengeleg. Han slår akkorderne an til ’Se Venedig og dø’, og stemmerne skubber liv i Luigi og måneskin og gondoler.
Den allersidste sang er altid ’En dejlig dag’, der ender dagens fællessang. Omvendt er sangholdet en del af begyndelsen på Kofoed 65+, der har fjernet aldersloftet for sammenholdet. Det er god tone.
FORTÆL for Livet
Se film, når du vil! Fortæl for Livet er blevet skildret i en dokumentarfilm, som bl.a. bliver vist på DK4. Nu kan du se den, når det passer dig ved at følge dette link.