Kære læser
Socialt udsattes for tidlige alderdom og død afspejler, hvordan de negative konsekvenser af dårlige livsbetingelser akkumuleres gennem livet. Mennesker, der klarer sig på gaden i Danmark, lever i gennemsnit 19 år kortere end andre. Livet som hjemløs slider på helbredet, og derfor ville det være logisk, hvis de tit gik til lægen. Men i virkeligheden forholder det sig modsat. Meget få hjemløse har kontakt med en praktiserende læge, og symptomer overhøres tit, indtil situationen bliver så akut, at de bliver indlagt eller må på skadestuen.
Mennesker i en socialt udsat position føler sig ofte hverken hørt eller forstået af det sundhedsfaglige personale. Den vigtige brobygning mellem gademiljø og system sker ofte via en socialsygeplejerske, som det er beskrevet i rapporten ’Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet’, der er udkommet fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Forskningen er finansieret af Rådet for Socialt Udsatte og Fonden Ensomme Gamles Værn.
En socialsygeplejerske bliver i rapporten citeret for at sige, at ’sundhedsvæsnets specialisering har fordrevet en almenmenneskelig omsorg’. Hun oplever, at afdelingerne på sygehusene er så fokuserede på deres eget område, fx at give kemo, at personalet overser eller trækker på skuldrene af fx dehydrering. Adskillelsen i specialer rammer alle patienter, men træffer de mennesker hårdere, der i forvejen befinder sig i en skrøbelig situation uden pårørende eller socialt netværk. Det gælder i særdeleshed ældre hjemløse og socialt udsatte.
Hvis SAND, De hjemløses landsorganisation, får ret i sin forudsigelse, vil rapporten gælde flere personer end ved sidste optælling i 2017. I løbet af sommeren arbejder VIVE færdig med data, der blev indsamlet om hjemløse i februar måned i år. Efter planen er analysen klar til offentliggørelse i august, hvor også fondens sekretariat er tilbage efter ferielukning i juli.
Rigtig god sommer.
Mange hilsener,
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Svært at være MULTISYG i et specialiseret sundhedsvæsen
Mennesker i en socialt udsat position har ofte et helbred, der kræver behandling på flere forskellige fronter. Men sundhedsvæsnet bliver i stigende grad specialiseret, og det presser multisyge patienter. Derfor har socialsygeplejersker en central rolle i fx hjemløses møde med sundhedsvæsnet, lyder en af konklusionerne i rapporten Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet.
Læs mere i artiklen med en hjemløs og forskeren bag rapporten her.
Velfærdssamfundets blinde VINKEL
Ofte er det de mere velbjergede ældre, der lever på samfundets solbeskinnede overflade, som kommer til orde i organisationer og i medier. Fonden har støttet pædagogisk antropolog Jon Dag Rasmussens ph.d.-projekt om ”socialt udsatte ældre”. De nye indsigter er netop udkommet i bogform fra Frydenlund Academic med titlen Ældre på samfundets underflade. Læs mere her.