Kære læser
I skrivende stund – hjemmefra – tænker jeg på alle de mennesker i verden, der er syge af covid-19, dem der kommet sig helt eller delvist, og dem, der har mistet et elsket menneske til sygdommen. Jeg tænker også på alle dem, der er isoleret fra hinanden, med ensomhed, uro og bekymring til følge.
Sagen er, at covid-19 er kommet indenfor i vores familie. Trods alle bestræbelser på at undgå smitte, ”danser vi” nu med corona, som statsminister Mette Frederiksen har udtrykt det. Min mand har fået covid-19, lige som vores voksne, ikke-hjemmeboende datter. De kørte i bil sammen, lige før hun intetanende blev syg. Så lidt skal der til.
Nu er øvelsen herhjemme at følge corona-telefonlinjens vejledning om god hygiejne, ikke at røre ved de samme ting og at holde totalt afstand. Det går, fordi vi har plads nok. Men det havde vi ikke kunnet, hvis vi boede i en lille lejlighed, eller i en familie med børn eller plejekrævende forældre – for ikke at tænke på mennesker, der lever under fattige, trange vilkår eller i flygtningelejre.
Det er dystre tanker i en svær tid. Og derfor er balancegangen mht. at passe på syge gamle i familien og på plejehjem også så svær. De har brug for nærvær og omsorg – og vi har brug for at være tæt på dem, vi holder af og tager os af. Men vi kan alle potentielt bære smitte eller smittes. Det har jeg nu erfaret. Vi må fortsat passe på hinanden, så godt vi overhovedet kan, og følge retningslinjer og dertil sund fornuft.
God læselyst.
Mange hilsener
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Hvad betyder det for gamle forældre, at voksne børn bryder kontakten?
Fra oktober huser fonden et erhvervs-ph.d.-projekt, som skal undersøge brud mellem gamle forældre og deres voksne børn. Det er et komplekst og underbelyst problem. Vi ved, at det kan være et led i gamle menneskers ensomhedsproblematik, men hvordan relaterer det sig generelt til trivsel og ensomhed i alderdommen? Vi ved også, at det er en særdeles smertefuld situation, men der mangler videnskabelig indsigt i, hvordan gamle forældre oplever og forstår den brudte relation, hvad det betyder for dem, hvordan de opfatter årsagen til bruddet, og hvorvidt de nærer håb om genforening.
Formålet er at genere viden om problematikken, som kan anvendes direkte af professionelle på ældreområdet. Desuden vil resultatet skabe grundlag for fremtidig udvikling af intervention, som adresserer brud mellem gamle forældre og deres voksne børn.
Projektet foregår i samarbejde mellem Fonden Ensomme Gamles Værn og Aarhus Universitet og støttes af Innovationsfonden. Der er desuden indgået samarbejde med SUFO – Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebyggende hjemmebesøg samt Center for Livskvalitet, Aarhus Kommune, som skal hjælpe med at finde gamle forældre, der vil deltage i undersøgelsen. Hovedvejleder er professor Lars Larsen ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Direktør og forskningsleder Christine E. Swane i fonden er medvejleder sammen med bestyrelsesmedlem professor emeritus Bjørn Holstein.
Andreas Nikolajsen, som er psykolog og projektleder i fonden, skal gennemføre projektet. Forslag til steder og personer, der har kontakt til potentielle deltagere i projektet, modtages med tak på e-mail til Andreas Nikolajsen, an@egv.dk.
Nordisk rapport samler op på FORSKNING om ensomhed i alderdommen
En ny rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at andelen af ældre i de nordiske lande, som føler sig ensomme, er stabil over tid. Alligevel drejer det sig om et stigende antal personer, der er berørt. Det skyldes den demografiske udvikling med et stigende antal ældre. Følelsen af ensomhed blandt ældre er mest almindelig fra 75-80 år og opad.
Formålet med de analyser, som rapporten bygger på, er både at bidrage med viden og at identificere videnshuller. Rapporten beskriver, at vi har viden om en række helbredsmæssige faktorer, som øger risikoen for ensomhed, og bl.a. forskellige indikatorer for social ekskludering – heriblandt er manglende sociale relationer, lav indkomst og usikkerhed i lokalområdet relateret til ensomhed. Men der er behov for mere forskning om potentielle risikofaktorer. Der mangler også studier af interventioner for at reducere ensomhed blandt ældre.
Rapportens formål er at 1) sammenfatte nordisk forskning om konsekvenser af ensomhed i form af dårligt helbred og dødelighed, 2) udarbejde en forskningsoversigt over forløbsundersøgelser af risikofaktorer for ensomhed, 3) undersøge forekomst af ensomhed og faktorer forbundet med ensomhed blandt ældre, og 4) identificere vellykkede interventioner mod ensomhed blandt ældre.
Rapporten skal være med til at styrke betingelserne for samarbejde mellem de nordiske lande og bidrage til udvikling af arbejdet for at mindske ensomhed blandt ældre.
Til dette formål har Nordens välfärdscenter nedsat Nordisk expertgruppe til at motverka ensamhet och social isolation, som direktør Christine E. Swane deltager i. Centret vil 5. november i år afholde et webinar om emnet, som vi vil skrive om i næste nyhedsbrev.
Rapporten kan hentes her (på svensk).
Fondens ARBEJDE i fokus på Roskilde DampRadio
Da Christine E. Swane var Ugens Aktuelle Gæst, blev det til en lille halv times interview, der var meget veltilrettelagt og -forberedt af værten Jan Kargaard. Det handler om fondens historie, og hvordan og hvorvidt fx køn og religion indgår i fondens fokus. Dampradioen er ikke-kommerciel og yder særlig støtte til lydproducenter, der er fx synshandicappede, kørestolsbrugere eller har andre særlige behov.