Kære læser
Juleklokkerne kimer på behørig afstand i år. Selv om vi mennesker er utroligt tilpasningsdygtige i forhold til gældende corona-restriktioner, lider mange af os. Vi savner, er ulykkelige og urolige og sætter spørgsmålstegn ved meningen med det hele. Vi bekymrer os særligt for dem, der bor alene, og som har brug for de sociale fællesskaber, som kun fysisk nærvær af andre mennesker kan give. Nogle af disse mennesker lever i midlertidighed med det sociale kaos, som bl.a. kan opstå ved hjemløshed eller flytning mellem hospital og (pleje)hjem. Denne tilstand og ensomhed arbejder bl.a. Arbejde Adlers Aflastningsenhed på at lindre. Det ser ud til at lykkes, hvilket jeg er særligt glad for, da jeg er med i bestyrelsen. Læs mere om den nye forskningsrapport nedenfor.
Ensomhedsforskere i DEFACTUM har netop offentliggjort deres nyeste beregninger af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY). De viser, at 380.000 danskere fra 16 år og opefter er alvorligt ensomme. Det svarer til 8 pct. af befolkningen. Ensomheden er værst blandt de ældste – for 90+-årige gælder det hele 17 pct. En mindre undersøgelse fra Københavns Universitet tyder endog på en fordobling af ældres ensomhed under den landsdækkende nedlukning af de fleste aktiviteter i foråret 2020. Konsekvenserne af corona-krisen vil vi lære meget mere om i de kommende år, når resultater af ny forskning og befolkningsundersøgelser tikker ind.
I fonden har vi i dette efterår i al ubemærkethed rundet 110 år. Det blev desværre ikke muligt at fejre. Gennem alle disse mange år har organisationen arbejdet for at lindre ensomhed og skabe fællesskaber for gamle mennesker. Ensomme Gamles Værn havde dengang gamlesagen som omdrejningspunkt, og i midt 1980’erne skabte EGV, som kaldenavnet var blevet, Ældre Sagen. Siden år 2000 har vi været en lille, humanistisk, vidensorienteret fond, der støtter forskning, sociale projekter og fællesskaber med alt, hvad vi har i os. Læs mere nedenfor om fondens historie i vores nye bog Gamlesagen, som sociologerne Ida-Elisabeth Andersen og Dorrit Pedersen har skrevet til og for os.
Vi er alle sat på udholdenhedsprøve i social afholdenhed i denne tid. For nogle er det ubærligt, for os alle er det svært. Jeg ønsker, at vi finder veje til at glæde hinanden og passe på os selv og andre i helligdagene, selv om pandemien tager toppen af festlighederne.
Af hjertet ønsker jeg en glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Mange hilsener fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
GAMLESAGEN begyndte for 110 år siden
I den søde juletid slår hjerterne måske et ekstra slag for næstekærligheden. I den anledning mobiliserede pastor Hermann Koch i 1910 indsamlinger blandt Københavns borgere sammen med studenterne. Pengene skulle komme ensomme fattige mennesker til gavn i deres ’livsaften’, og organisationen Ensomme Gamles Værn blev en realitet.
– Dengang som nu var formålet at give de gamle mennesker livslyst, og at de skulle føle sig som en del af et fællesskab, siger sociolog Dorrit Pedersen. Sammen med sociolog Ida-Elisabeth Andersen har hun skrevet bogen Gamlesagen. Mellem filantropi og velfærdsstat – Ensomme Gamles Værn 1910-2020, som fonden netop har udgivet i anledning af 110-årsjubilæet. Bogen giver et historisk blik på gamle menneskers dårlige forhold, ensomhed og udviklingen af ældrepolitik og -pleje, der sker parallelt med forandringer af Ensomme Gamles Værn.
Læs mere om gamlesagen og hent bogen her.
Aflastningsafdelings omsorg til MENNESKER i en socialt udsat position
Personalet på Arbejde Adlers Aflastningsafdeling formår at yde mere end den basale omsorg for skiftende beboere, der har brug for støtte socialt og helbredsmæssigt. Gennem opbygningen af hensynsfulde relationer bliver kendskabet til hver enkelt person et afsæt til en individualiseret omsorg, lyder en del af konklusionen i en ny forskningsrapport. I løbet af det midlertidige aflastningsophold danner omsorg sammen med en forudsigelig struktur på dagligdagen en tryghed for mennesker, der er i en kritisk og kaotisk situation i livet.
Det etnologiske feltarbejde er udført af adjunkt, antropolog, ph.d. Jon Dag Rasmussen, og hele rapporten At bo dør om dør og med midlertidigheden som vilkår kan hentes hos Arbejde Adler her.
Struktur er VIGTIG i overgangen til livet som PENSIONIST
Det kan både opleves som frit valg eller frit fald at krydse tærsklen til en dagligdag uden fuldtidsarbejde. Seks personer fortæller i etnolog, ph.d. Aske Juul Lassens bog ’Livets tredje akt’ om, hvordan det er at lande på den anden side af arbejdsmarkedet. Den nye hverdag som pensionist kan føles ensom, når man pludselig står uden at være del af et fællesskab med kolleger – og uden at bidrage som en arbejdende del af samfundet. Et råd til en god overgang er at finde en rytme på dagen.
– Struktur er vigtig, for den er rammen om indholdet, der skaber mening og identitet i vores liv. Og vi knytter indholdet til rammen, når vi fx har en rutine med at gøre noget bestemt, inden vi tager på arbejde, eller når vi kommer hjem. Mange har sikkert oplevet sammenhængen, efter corona og hjemmearbejdspladser har opløst noget af den normale struktur, siger Henning Kirk. Han er udover aldringsforsker bl.a. også medlem af bestyrelsen i Fonden Ensomme Gamles Værn, og han var med i følgegruppen til forskningsprojektet, som fonden har støttet.
I sin bog har Aske Juul Lassen samlet 10 bud til en god overgang til hverdagen som pensionist, og de udkommer også løbende i form af podcast. Find serien via en podcastafspiller eller lyt med her.
