Kære læser
At stå i lange køer for at blive testet for coronavirus eller for at blive vaccineret giver mulighed for at observere andre mennesker og tid til at tænke sig om. Folk reagerer meget forskelligt. Nogle få bliver voldsomt irriterede og taler højlydt om dårlige systemer, regeringen og andre fortrædeligheder. Andre udtrykker deres taknemmelighed til vildt fremmede, der står i nærheden, for at leve i et samfund der stiller testning og vacciner gratis til rådighed. Fx forleden, da jeg fik mit 3. stik, sagde en kvinde til mig, da jeg rejste mig fra min stol: Er de ikke bare dygtige, så mange og så hurtigt! Jeg gav hende ret, hvorefter vi ønskede hinanden en sygdomsfri og glædelig jul.
Taknemmelighed kan give en oplevelse af samhørighed med andre. På tværs af tid og sted kan man fyldes af følelser af fællesskab og solidaritet – med de andre i køen, med syge og svækkede, med hinanden. Det er en bonus ved de strabadser, vi gennemlever i disse år, som jeg ikke havde forestillet mig – og som betyder noget.
Det betyder også noget, hvordan aviserne udformer overskrifter og artikler – om corona-pandemien og om alle andre emner, der bringes i søgelyset. Det gælder således også, når emnet er ældre mennesker og ensomhed. Hvordan formes vores tanker og billeder? Vi har i fonden finansieret et kvalitativt studie af nyhedsartikler om ensomhed og ældre i danske aviser, som udkommer i dag. Læs om studiet nedenfor.
Hvad der forhåbentlig snart kommer til at betyde noget er, at Danmark nu får en national strategi mod ensomhed, som Fonden Ensomme Gamles Værn sammen med 88 andre aktører har været med til at anbefale. Læs mere længere nede i brevet.
Glædelig jul og varme hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
MEDIERNES fremstilling af ældre menneskers ensomhed
Ensomhed diskuteres i dag som et fænomen, der påvirker alle niveauer i samfundet; individet, familien, lokalområdet og samfundet som helhed. Emnet har i de senere år fået stor international opmærksomhed, hvor begreber som bl.a. ”ensomhedsepidemien” og formuleringer som ”ensomhed er dødelig” er blevet almindelige. Men hvad betyder de ord, der vælges til avisoverskrifter og artikler?
Nyhedsmedierne spiller ifølge forskningen en stor rolle for, hvordan vi ser på forskellige temaer i samfundet, og hvordan bestemte grupper af mennesker opfattes – og også for, hvordan vi kommer til at se på os selv.
Medierne er med til at sætte dagsordenen i samfundet. De emner, de rapporterer mest om, accepteres nemlig som de aktuelt vigtigste. Mediernes fremstillinger afspejler ikke virkeligheden på en objektiv måde. Deres beskrivelser af begivenheder, fænomener og problemer baseres snarere på vurderinger af et givet emnes nyhedsværdi. Med andre ord: hvad kan vække opsigt, hvad kan fange læserne?
I en ny publikation fra Fonden Ensomme Gamles Værn analyseres nyhedsartikler fra danske aviser, der udkom i 2016 og 2017. Det var en periode, hvor der for alvor kom fokus på ensomhed i Danmark. Der findes i artiklerne tre overordnede temaer: Aktiviteter mod ensomhed; Hvad er ensomhed? og Boliger og betydningen af det fysiske miljø for ensomhed – hvor det i det sidste tema især drejer sig om bofællesskaber.
Ensomhed blandt ældre mennesker er komplekst. Det er det, fordi ensomhed opstår både pga. strukturelle og individuelle faktorer. Blandt strukturelle forhold peger rapporten på den øgede individualisering i samfundet, tabuet om ensomhed og mangel på ressourcer i ældreplejen. Samtidig understreges den enkeltes rolle i udbredelsen af ensomhed: at det er os mennesker, der som individer i samfundet ikke hilser, ikke inviterer naboer og ikke passer bedre på hinanden.
Rapporten beskriver desuden, hvordan ensomme ældre mennesker ofte fremstilles som ofre. Det sker eksempelvis i debatindlæg skrevet af politikere. I artikler om aktiviteter, der skal mindske ensomhed, beskrives ældre mennesker derimod som aktører, der ønsker at ændre deres livssituation for at modvirke deres egen ensomhed.Studiet er gennemført af postdoc Axel Ågren og professor emerita Elisabet Cedersund, der begge er ansat ved Institut for Aldring og Social Forandring, Linköpings Universitet i Sverige. De har tidligere gennemført en lignende undersøgelse af nyhedsartikler i svenske aviser.
Læs mere om emnet i rapporten Fremstillinger af ældre menneskers ensomhed i dansk dagspresse, somr oversat til dansk.
Kilde: Politiken 25.07.2021
Så fik vi den: En national strategi mod ENSOMHED
Det er lykkedes! Folketinget afsætter 24,3 mio. kr. til en national strategi mod ensomhed i 2022-2025. Hertil kommer 1,2 mio. kr. til videre arbejde med strategi og handleplan næste år. Det har bl.a. kyndige personer i Røde Kors og Ældre Sagen kæmpet hårdt for, og i alt 89 aktører står bag, inkl. Fonden Ensomme Gamles Værn.
Som led i den nationale ensomhedsstrategi skal et partnerskab indsamle viden og understøtte en national indsats på tværs af sektorer. Partnerskabet skal bl.a. samle nøgleaktører og igangsætte en samtale om ensomhed i Danmark gennem folkelige aktiviteter. Det skal også samle viden om redskaber og indsatser, der forebygger, opsporer og afhjælper ensomhed. Partnerskabet understøttes af et tværministerielt sekretariat forankret i Social- og Ældreministeriet.
Et af de virkelig interessante aspekter er, at det ser ud til, at måske lykkes at skabe et samarbejde på tværs af ministerier, regioner, kommuner, erhvervsliv, civilsamfund og faglige organisationer. Noget der ellers forekommer yderst vanskeligt i det hele taget. Lykkes det at få alle med i en fælles, konstruktiv handleplan på tværs af ressortområder og sektorer, så vil det være et nybrud i måden af forstå og modvirke ensomhed på i Danmark.
