Kære læser
Det lykkedes! Efter to udsættelser af årets højskoleferie for gamle, ensomme og oftest svækkede mennesker kom en flok på 38 personer inkl. frivillige hjælpere denne vinter endelig afsted til Rude Strand Højskole. Vi holdt vejret; nogle havde opgivet at glæde sig af frygt for, at opholdet atter blev aflyst pga. stigning i corona-smitten – og flere turde eller kunne ikke længere tage med pga. forværret helbred.
Læs videre om vores højskoleferier i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer nedenfor og find linket til en artikel af vores studentermedhjælper Pernille Bülow Pedersen om, hvordan opholdet lykkedes til stor glæde for deltagerne og uden smitte.
Omsorg for ældre flygtninge og migranter
Hvordan klarer mennesker, der flygter og migrerer, at blive gamle og syge i et land som Danmark? De kan bl.a. blive passet af deres voksne børn og børnebørn som ”selvudpegede hjælpere”, hvilket en ny bog beskæftiger sig med. Selv om denne form for ”ældrepleje” mest benyttes i etniske minoritetsfamilier, kom jeg ved at læse bogen i tanke om, at den også eksisterede i min egen familie. Min farfars kone blev for 30 år siden, da hun var omkring 100 år, passet af min faster, Gerda Swane, der var ansat som fuldtidshjemmehjælper og selv var oppe i 60’erne. Jeg har nu lært, at det hedder ”selvudpeget hjælper” – det vidste jeg ikke dengang. Men jeg tænkte ofte på, at det var en ordentlig omgang at passe sin syge mor døgnet rundt, oveni at Gerda passede Malergården, hvor de boede, dyrene og sit arbejde som maler.
Læs mere om selvudpegede hjælpere nedenfor og find link til en artikel af en af bogens forfattere, antropolog og seniorforsker Anika Liversage fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Relationen mellem voksne børn og gamle forældre
Det skal tilføjes, at min faster havde et usædvanlig tæt forhold til sine forældre, som hun – lige som sine to helsøskende – boede sammen med på Malergården en god del af deres voksenliv. Man kan spekulere over, hvor godt dette symbiotiske forhold mon var for mine fastre og min onkel. I hvert fald havde de gamle forældre glæde af deres voksne børns nærvær og omsorg gennem årtier. Men relationen mellem børn og forældre kan også være et arnested for konflikter, der kan blive uforsonlige. Læs mere nedenfor om dette svære emne, som fonden i disse år beskæftiger sig med i Andreas Nikolajsens ph.d.-projekt.
I skrivende stund har jeg dog svært ved andet end at smile trods svære emner og gråvejr. Jeg er nemlig lige blevet farmor til fineste lille Anna.
Bedste hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Højskoleferier for gamle mennesker, der savner LIVSLYST
Samvirkende Menighedsplejer har siden 2012 sammen med fonden inviteret gamle mennesker, der føler sig ensomme og sjældent eller aldrig kommer nogen vegne, på en tryg højskoleferie. Gennem besøgstjenester i medlemssogne over hele landet er Samvirkende Menighedsplejer i kontakt med mange gamle mennesker, som kan have gavn af at komme ud mellem andre og få et afbræk i hverdagen og ny inspiration. Skal de med, kræver det tryghed, et kærligt puf og en hjælpende hånd, ofte også økonomisk.
Hvert år kommer en ny gruppe afsted i en uge. Højskoleferien bliver særligt tilrettelagt efter deltagernes formåen. De er ofte 80-90 år, og mange er syge og svækkede. Halvdagsudflugter, morgengymnastik og -sang fylder sammen med foredrag dagene med aktiviteter, nærvær og samtaler, musik og sang – og der er også tid til hvil. Der deltager to slags frivillige; de der er med for at skabe tryghed og glæde, og derudover er der frivillige med, som er trænet i at hjælpe med personlig hjælp, da mange af de gamle mennesker er syge og svækkede.
Det er hvert år glædeligt at se, hvordan deltagernes livslyst blomstrer i andre menneskers nærvær. Nogle knytter varige bånd. Læs mere i artiklen Ældre tankede op med livsmod på Rude Strand Højskole af Pernille Bülow Pedersen, studentermedhjælper, Fonden Ensomme Gamles Værn.
YNGRE GENERATIONER hjælper familiens minoritetsetniske ældre
En ny, interessant bog Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere. Kommunal velfærd og omsorg i forandring har fokus på et emne, der er et centralt indsatsområde for Fonden Ensomme Gamles Værn, nemlig ældre flygtninge og migranter. Bogen drejer sig om familiemedlemmers rolle og vilkår for pleje af og omsorg for deres gamle, som det kan tage sig ud i samarbejde med kommunernes sundheds- og omsorgssystem.
§ 94 i serviceloven giver mulighed for selv at udpege en hjælper, typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, som kommunen ansætter til at udføre den omsorg og pleje, som den ældre borger er visiteret til. Bogen bygger på et større etnografisk studie, støttet af Velux Fonden, som viser, at ordningen er fyldt med paradokser og dilemmaer. Der er mange og gode eksempler på, hvordan ordningen på den ene side giver etniske minoritetsfamilier mulighed for at følge religiøse fordringer og kulturelle traditioner og yde kærlig pleje og omsorg på tværs af generationer. På den anden side er den problematisk, fordi de syge ældre måske ikke får den rette professionelle pleje, mens den selvudpegede hjælper bindes til hjemmet og omsorgsopgaven. Desuden har den kommunale ældresektor ofte svært ved at gennemføre tilsyn og sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for de selvudpegede hjælpere.
Bogen er skrevet af professor Mikkel Rytter, lektor Sara Lei Sparre, ph.d.-studerende Abir Mohamad Ismail (alle afdeling for antropologi, Aarhus Universitet) og Anika Liversage fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Den er udkommet i 2021 på Aarhus Universitetsforlag i serien Antropologiske studier.
Læs her en kort artikel om Etniske minoritetsældre med behov for pleje af Anika Liversage.
RELATIONEN mellem børn og forældre gennem HELE livet
Den relation, børn har til deres forældre – og omvendt – spiller en betydningsfuld rolle for de fleste mennesker hele livet. Det er en af de længstvarende relationer, mange mennesker har, samtidig med, at den forandrer sig gennem livet. Det viser sig, nok ikke overraskende, at den psykologiske forskning mest beskæftiger sig med forældre-barn-relationen i de yngre år. Der er ikke meget viden om relationen, når barnet er blevet midaldrende voksen og forældrene gamle.
En ny artikel beskæftiger sig med forældre-barn-relationen sidst i forældrenes liv, hvor blikket desuden rettes mod de brud, der kan opstå i relationen – og som er meget pinefulde og ofte svære at tale om for forældrene. Artiklen er skrevet af psykolog Andreas Nikolajsen, der i disse år er erhvervs-ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og til daglig arbejder i Fonden Ensomme Gamles Værn, der finansierer studiet sammen med Innovationsfonden.
Artiklen er udgivet i tidsskriftet Aldringens Psykologi, der findes på gerontopsykologi.dk. Er man særligt interesseret i psykologiske aspekter af aldringen, er der megen viden og inspiration at finde her, ud over forskningsartikler, bl.a. ideer til poesi, musik og film. Hjemmesiden er en privatejet, uafhængig og ikke-kommerciel side om aldringens psykologi, der administreres af professor Lars Larsen, der ud over at være ansat ved Institut for Psykologi også er leder af Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune, hvor ældre mennesker kan få gratis psykologhjælp.
Find her artiklen Intergenerationelle brud i alderdommen.