Kære læser
Foråret og solen er kommet og lysner sindet for de fleste af os. Mange mennesker myldrede ud i det gode vejr i sidste uge og mødtes og spiste sammen netop i uge 17, som vi i Folkebevægelsen mod Ensomhed har dedikeret til Danmark Spiser Sammen. I år blev indsatsen anledning til, at bl.a. landsdækkende tv-kanaler bragte viden om den stigende forekomst af ensomhed i Danmark. De viste også betydningen af socialt samvær gennem besøg hos flere arrangementer i landet, hvilket peger på, at et måltid grundlæggende er noget socialt. Det at spise alene foran fjernsynet sætter ikke scenen for et godt måltid. Det kan være hyggeligt en gang imellem, men sjældent hver dag og altid.
Den nyeste befolkningsundersøgelse viser, at ensomheden vokser i Danmark. Det står der mere om nedenfor. Her vil jeg blot bemærke, hvordan jeg i mange år troligt sad og lyttede til foredrag om ensomhed på store internationale konferencer, hvor psykologer forsøgte at forklare, hvilke personlighedsfaktorer der betinger øget risiko for ensomhed i det enkelte menneske. Det var jeg godt og grundigt træt af, for det forekom indsnævret og perspektivløst.
Efterhånden er der kommet langt flere videnskabelige bestræbelser på at forstå ensomhedens væsen. Både fagfolk og ikke mindst frivillige og os alle som almindelige mennesker hjælper til at forebygge og lindre ensomhed blandt mennesker, der befinder sig i en sårbar social situation. Alligevel stiger ensomheden, og med den vækstrate, der er set i de otte år, ensomhed er målt i befolkningen, må vi vel for pokker snart vende blikket mod kulturelle og samfundsmæssige strukturer og processer, der forårsager menneskers – og især unge voksne menneskers – svære ensomhed. Vi forsøger i forsknings- og udviklingsprojektet Flere i Fællesskaber i Silkeborg Kommune, hvor vi har fokus på både unge og ældre, at forstå en flig heraf.
Læs mere nedenfor om nogle af de projekter, fonden støtter, som retter sig mod at hjælpe og lindre ensomheden hos ældre mennesker, der lever i en udsat position.
Bedste hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
De NYESTE tal om ensomhed
Ensomhed er ikke et problem, der kun i særlig høj grad vedrører gamle mennesker. 570.000 voksne i Danmark – svarende til 12,4 % af alle fra 16 år og op – føler sig svært ensomme. Tallene er dog indsamlet under den anden nationale nedlukning i starten af 2021, hvorfor en del af stigningen fra 380.000 ensomme i 2017 formodes at skyldes coronapandemien. Men stigningen er dog stadig klar gennem de otte år.
Der er befolkningsgrupper, hvor det drejer sig om over 20 %, der oplever svær ensomhed. Det gælder for 16-24-årige kvinder, enlige (i betydningen ugifte), folk under uddannelse samt bl.a. personer, der er arbejdsløse eller får førtidspension. For ældre viser de nye tal, at i hele befolkningen er ensomheden lavest blandt 70-79-årige, nemlig 7 %, blandt 80-85-årige 12 % og for 85+-årige 17 %. Tallene kommer fra rapporten Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2021 er baseret på undersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er gennemført af regionerne og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. De blev fremlagt på Sundhedsstyrelsens konference i marts i år.
At føle sig alvorligt ensom er ikke blot en belastning af et menneskes psykiske og følelsesmæssige trivsel. Langvarig, svær ensomhed belaster også kroppen, fordi det er at sammenligne med en stresstilstand. Mennesker, der føler sig ensomme gennem længere tid, har derfor øget risiko for bl.a. forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom. Ensomhed er årligt relateret til 2.200 ekstra dødsfald.
Den nyeste beregning, vi har for, hvad ensomhed årligt koster samfundet, er 8,3 mia. kr. Omkostningerne skyldes ekstra udgifter til behandling og pleje og til tabt produktion. Disse tal er dog fra 2016, og med den øgede forekomst af ensomhed må det formodes, at omkostningerne i dag kan være langt højere. Beregningen er fra rapporten Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen 2016.
Folkebevægelsen mod Ensomhed og Mental Talk inviterer 1. september 2022 til en stor konference om ensomhed i Herning. Mental Talk er et nyt kultur- og folkemødeformat for samtaler om mental sundhed og sygdom.
Forekomst af svær ensomhed, forår 2021. Kilde: Defactum 2022.
Kom MED! Settlementet rækker ud og inviterer ind
Målet for projektet Kom Med! er, at der en gang om måneden i et år skal komme et eller flere nye mennesker ind i Settlementets Klub- og Seniorafdeling. De eksisterende medlemmer har i grupper diskuteret, hvor og hvordan de kan møde og motivere nye ældre til at komme med og blive en del af fællesskabet på længere sigt.
Projektet er blevet forsinket – som alle andre projekter under corona-nedlukningerne, men nu har de første fået glæde af at blive inviteret med. Læs om deres erfaringer og indtryk i artiklen Kom Med!, skrevet af Maria Hviid Nielsen, der er leder af Settlementets Klub- og Seniorafdeling.
Fokus på udækkede behov hos MINORITETSETNISKE ældre mennesker
Mediet Altinget Ældre har gennem et par måneder haft fokus på især pleje og omsorg til ældre flygtninge og indvandrere. I januar viste den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at antallet af ikke-vestlige indvandrere over 65 år vil stige fra cirka 29.500 i dag til mere end 132.000 i 2050. I en lang række debatindlæg, der er tilgængelige – også for ikke-abonnenter – kommenterer praktikere, politikere og forskere, hvordan de mener, at velfærdssamfundet bør håndtere denne befolkningsgruppe.
Jeg har også blandet mig i debatten, og aldrig har jeg fået så mange likes og positive kommentarer på LinkedIn, som ved delingen af mit indlæg, med åbning til muligheder for nye projekter og samarbejde. Indlægget handler om det faktum, at minoritetsetniske ældre mennesker føler sig markant mere ensomme end etniske danske ældre, og at der i stort set hele landet mangler et fokus på, hvordan minoritetsetniske ældre får et bedre og mere indholdsrigt liv i fællesskab med andre. Læs debatindlægget her.
I sidste uge stod jeg sammen med Jenny Havn, Odense Kommune, og Charlotte Kaarsberg, der er leder af Mosaikken i Esbjerg, for at genoplive netværket Globus, hvor forskere og praktikere, der arbejder med ældre etniske minoriteter i Danmark, mødes og udveksler erfaringer. Vi glæder os til at fortsætte udveksling af viden og den gensidige inspiration.
