Kære læser
Så blev det efterår og frem med handskerne – som man skal huske at få med sig hjem igen! Jeg glemte dem selv på min første ”handskedag”, da jeg besøgte min mor på plejehjemmet forleden. Vi var optaget af noget andet. Eftermiddagssolens varme lys på træerne var så fantastisk smukt. Det bemærkede fru Mor også fra sin seng, da jeg kom ved 16-tiden; og hun ville ikke op! ”Jeg har det fabelagtigt,” sagde hun tilfreds, ”jeg kan ligge og se træerne uden forstyrrelse.” Hun var nu også som altid glad for mit besøg, og vi brugte en del tid på at se og tale om de smukke træer, der bevægede sig levende i vinden.
”De er søde alle sammen,” sagde fru Swane senior også, ”jeg har det godt her.” Det siger hun tit uden at vide, at hun har boet på plejehjemmet i over otte år nu. Vi talte også om det, da en af hjælperne stak hovedet ind for at se, om alt var vel, og for at sige, at hun kom tilbage senere, når hendes kollega kom, for at hjælpe min mor op inden aftensmaden i spisestuen (hun skal liftes). Det kan kaldes omsorg! Det glæder mig som datter – i den sammenhæng kaldet pårørende. Netop ved at mærke de ansattes relation til beboerne kan man slappe af og føle sig tryg.
Omsorgsrelationen i behandling, pleje og genoptræning har antropolog Thilde Vegenfeldt netop skrevet om i sit speciale på Aarhus Universitet. Hun observerede og interviewede gennem flere måneder de ældre indlagte og personalet på Frederiksberg Hospitals døgnrehabilitering. Nogle vil måske tænke, at der ikke kan være meget tid til relationer og omsorg sådan et sted. Og det er ganske rigtigt! Læs mere nedenfor.
Relationer handler det sandelig også om i projektet Fællesskab & Flyttehjælp i boligselskabet Fruehøjgaard i Herning. Hvordan fik de ældre beboere hjælp til at håndtere flyttekasserne under genhusningen, mens deres boligafdeling blev renoveret, for derefter at flytte hjem igen? Og hvilke fællesskaber kom der ud af det? Dét står der mere om nedenfor.
Organisationen Blossom har i samarbejde med Kontaktcenter Vesterbro i de seneste år skabt et særligt Hjerterum for ældre kvinder i hjemløshed og tidligere hjemløse kvinder. Disse kvinders liv er ofte præget af ensomhed og en følelse af at være udenfor samfundet. Formålet blev i høj grad opfyldt – nye relationer blev skabt. Læs mere nedenfor.
Betydningen af at have nære relationer vil også blive belyst på vores konference næste år, onsdag 11. oktober 2023 på Hotel Nyborg Strand. Konferencen har nemlig titlen ”Ældre uden nære relationer”. Sæt kryds i kalenderen allerede nu – så følger programmet, når det er klar.
Bedste efterårshilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Kun i RELATIONER kan der drages omsorg
Frederiksberg Hospitals døgnrehabilitering er til mennesker, der efter hospitalsophold eller direkte hjemmefra har behov for at genvinde deres færdigheder for at klare hverdagen, fysisk, psykisk og socialt. Fonden Ensomme Gamles Værn har støttet Thilde Vegenfeldts speciale, hvor hun interesserede sig for ”Berøringens potentiale – en antropologisk undersøgelse af omsorgsudvekslinger”.
Ikke underligt var det vigtigt for de interviewede ældre mennesker på rehabiliteringsafdelingen at blive set som et helt menneske. Det kunne fx være det, at personalet husker deres navn, eller om man foretrækker te frem for kaffe. Herved kom den enkelte til at føle sig som mere end en patient eller en ”opgave”, der skulle løses. Der ligger et stykke relationsarbejde bag sådanne ”små ting”, og som udfordres af krav om effektivitet. Under et måltid kan det fx blive overset af medarbejderen, hvad den enkelte kan lide at spise, og hvordan hun eller han ønsker maden serveret. Paradoksalt nok er det disse ”små ting”, de ældre mennesker fremhævede som vigtige i forhold til at genfinde appetitten; en afgørende faktor i ernæring og genoptræning.
Thilde Vegenfeldt beskriver også, hvordan en af de væsentlige relationelle handlinger er det at blive lyttet til. En vigtig del af de ældre menneskers heling var, at der var nogen til at lytte. Læs mere om hendes fund og konklusioner i artiklen her.
Frivillig flyttehjælp og FÆLLESSKABER
I forbindelse med en renovering fra 2017-2021 i Boligselskabet Fruehøjgaard i Herning skulle alle beboere genhuses. Under de forberedende møder med beboerne udtrykte mange bekymring for de ældre, som ikke havde nogen til at hjælpe sig. Her opstod ideen om projektet Fællesskab & Flyttehjælp, der med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn skulle øge trygheden ved at få frivillige naboer til at hjælpe med ting, som var uoverkommelige. Samtidig skulle projektet være med til at bryde ensomhed ved at involvere de ældre beboere i afdelingens sociale liv og styrke relationer og fællesskab i afdelingen.
Der blev på den baggrund oprettet et ”flyttehjælpshold” af frivillige beboere, som gerne ville hjælpe deres naboer med praktiske ting i forbindelse med flytning til midlertidig bolig og tilbage igen til deres gamle bolig. Læs om, hvordan det hele gik (godt) i udviklingskonsulent Sara Terp Uhres artikel her.
HVAD er vigtigere end hjerterum?
Organisationen Blossom har til formål at bygge broer mellem kvinder i socialt udsatte positioner og det øvrige samfund gennem frivilligdrevne sociale indsatser og projekter. Fonden Ensomme Gamles Værn har sammen med andre fonde m.fl. støttet Blossoms arbejde med at lave en særlig indsats i Hjerterum for ældre kvinder i hjemløshed og tidligere hjemløse kvinder. Indsatsen kom i projektperioden 25 kvinder i alderen 40 til 84 år til gode.
Hjerterum er et 13-ugers forløb, hvor kvinderne bliver undervist af fagligt dygtige frivillige i fag inden for emnerne sundhed og samfund. Via projektet har kvinderne fået en målbar øget trivsel (målt med WHO-5 trivselsindeks), oplevet inklusion, opbygget relationer samt fået struktur og et fast holdepunkt i tilværelsen.
Det fortæller bl.a. Siri Johnsen, der har deltaget i Hjerterum, om i projektleder Celia Rodrigo Reys artikel her.
