Kære læser
Hvor er det glædeligt, at flere og flere projekter inddrager de mennesker, hvis vilkår og livssituation man ønsker at belyse og forbedre.
Det gælder i forskning, hvor man på engelsk taler om ”participatory research”. På dansk bruges begreber som kollektiv og deltagende forskning, samskabelse, medinddragelse af forskningssubjekter, inddragelse af konteksteksperter. Det sidste ord synes jeg personligt er lidt langt ude af tangenten både sprogligt og betydningsmæssigt; men fint skal det lyde.
Inddragelse af nogle af de mennesker, det hele drejer sig om, sker også i udvikling af praksis. Jeg vil fremhæve to projekter, som Fonden Ensomme Gamles Værn har hjulpet med støtte i startfasen, og som bevæger sig henimod at blive langt mere end et ”projekt”. De udvikler sig nemlig til at blive væsentlige indsatser i vores samfund og er meget inspirerende at følge.
Ophævelse af sociale og kulturelle skel
Den ene indsats foregår i Vi-Senior, der i de første år var en forening for vietnamesiske ældre, som oplevede ensomhed. De blev optaget af, hvordan de selv kunne indgå i dansksprogede sociale sammenhænge og bidrage med deres ressourcer. I dag favner foreningen minoritetsetniske ældre mere bredt. Med støtte fra Velux Fonden uddannes frivillige med to-kulturel baggrund som Trivselsagenter, der igangsætter grupper og aktiviteter for at forebygge og lindre ensomhed blandt ældre mennesker i flere kommuner. I februar-nummeret af dette nyhedsbrev var en artikel af stifter og projektleder Dung Le om foreningens mangfoldige julehøjskoleferie, som fonden støttede. Jeg og vores studentermedhjælper Pernille Bülow Pedersen får til opgave at opsamle og beskrive erfaringerne fra trivselsagenternes udbredelse senere på året. Det bliver givetvis interessant.
Hvilken vinkel?
Den anden indsats er udviklingsprojektet Den Etniske Vinkel, der har til formål at finde forslag til løsning af etniske minoritetsældres mistrivsel, hvoraf ensomhed er et væsentligt problem. Projektet skal samtidig synliggøre målgruppens egne perspektiver. Det sker ved fra begyndelsen at inddrage etniske minoritetsældre og deres voksne børn og andre nærtstående. Læs mere nedenfor, hvor der er link til en artikel af projektleder, udviklingschef, Asim Latif og udviklingskonsulent Sophia Jacques, begge fra Fonden for Socialt Ansvar.
Efter 20 år
Fonden Ensomme Gamles Værns støtte til forskning og udviklingsprojekter, der belyser vilkår og skal forebygge og modvirke ensomhed blandt ældre mennesker med minoritetsbaggrund, går knap 20 år tilbage. Det fremgår bl.a. af vores hjemmeside, når man søger på ”etnicitet og kulturmøde” i temaordene, der er knyttet til støttede projekter. Vi kan i fonden godt bryste os af at have været tidligt ude og over årene insisterende på at synliggøre et område, der først nu begynder at få bredere bevågenhed, bl.a. i Sundhedsstyrelsens arbejde med ældre. Det er på høje tid.
En forsker, der vedvarende har beskæftiget sig med etniske minoriteters forhold, er antropolog Anika Liversage, seniorforsker i VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Viden og Velfærd. Fonden har støttet hendes analyse og formidling af interview med ældre tyrkere i Danmark og Tyrkiet, som hun nu har færdiggjort. Læs lidt mere nedenfor.
En vinkel på ”pårørendesamarbejde”: Ældre uden nære relationer
Jeg vil til slut slå endnu et slag for at sætte kryds i kalenderen ved vores konference Ældre uden nære relationer, 11. oktober 2023 i Nyborg. Tilmelding åbner midt juni. Læs programmet her.
De bedste hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
DEN etniske vinkel
Den Etniske Vinkel bygger videre på Fonden for Socialt Ansvars store kortlægning af behov og udfordringer, som vedrører etniske minoritetsældre. I 2022 blev cirka 500 ældre, 500 pårørende og 50 fagpersoner interviewet. Det gav en unik og dyb indsigt i de udfordringer, som målgruppen har, og et solidt afsæt for det videre arbejde qua relationer med ældre og deres familier.
Med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn fik projektleder og udviklingschef Asim Latif og udviklingskonsulent Sophia Jacques herefter mulighed for bl.a. at afholde netværksmøder om de fremanalyserede problemstillinger og et stormøde med flere hundrede minoritetsældre, hvor der blev drøftet og prioriteret. Læs mere i deres artikel Den Etniske Vinkel.
Hvor hører VI hjemme?
Anika Liversages forskning belyser den ambivalens, som ældre mennesker med minoritetsetnisk baggrund ofte lever med i forholdet til deres gamle hjemland og deres bopælsland. De lever med to kulturer og familie og venner fordelt på tværs af landegrænser og regioner. På et tidspunkt skal disse ældre beslutte, hvor de vil begraves. Forskningen giver et eksempel på ægtepar, der har fulgt hinanden gennem et langt liv, men som måske ender med at blive begravet i hvert sit land med tusinder af kilometer imellem sig, fordi den ene ønsker at blive begravet i nærheden af forældre og anden familie i Tyrkiet; den anden ønsker at blive begravet i nærheden af sine børn i Danmark. Eksemplet beskriver tydeligt ambivalensen og de udfordringer og svære valg, der ofte er ved livet som migrant.
Læs mere om formidling af projektet her.
