Kære læser
Der er kommet et nyt tal for antallet af mennesker på 16+ år, der oplever alvorlig ensomhed i Danmark. Der er sket et fald til 470.000 personer, svarende til 10 % af befolkningen. Det nye tal er baseret på data fra 2023, hvor forrige måling blev foretaget i begyndelsen af 2021 under samfundets anden nedlukning pga. coronapandemien. Dengang oplevede omkring 600.000 personer alvorlig ensomhed, svarende til godt 12 %.
Det var forventeligt, at den dramatiske stigning i ensomhed under pandemien ikke varede ved. Men der er fortsat en stigning at spore fra de første tal for ensomhed, der blev målt i 2017, og hvor der var tale om 380.000 personer – til de nu 470.000. Det skal nævnes, at ”midtvejsmålingen” i 2023 er baseret på et væsentligt mindre datamateriale – en mini-udgave af den måling af danskernes sundhed, der ellers foretages hvert fjerde år – med kun 10.000 besvarelser mod normalt 180.000. Derfor kan vi ikke sige noget om forekomsten af ensomhed opdelt på aldersgrupper.
Ifølge den nye undersøgelse er også social isolation i befolkningen faldet fra 7 % i 2021 til 5 %. Forekomsten er næsten dobbelt så høj for gruppen af kvinder på 75 år og derover, nemlig godt 9 %. Det ses, desværre ikke overraskende, at blandt personer, der har grundskole som højeste uddannelse, er andelen på tværs af aldersgrupper 13,6 %, mens den er 2,7 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blot et af mange tydelige tegn på samfundets sociale ulighed.
Var det noget med et spil kort
På vores konference i efteråret, Ældre uden nære relationer, flokkedes deltagerne om to forskere, en skærm og nogle kort. Hvad var de mon så optaget af?
På den ene side af et kort står fx, ”Har du eller har du haft betydningsfulde personer i dit liv? – Har jeres relation ændret sig?” – På den anden side står spørgsmål til refleksion og tip til, hvad man kan gøre, fx ”Tænk over, om du har brug for meget eller lidt social kontakt. Og hvordan kan du blive opmærksom på, om andre føler sig alene? Husk, at det er vigtigt at række ud.”
Læs mere nedenfor om kortene, hvor man kan få dem gratis, hvordan de er blevet til, og hvorfor det kan være særligt oplagt at benytte disse kort som udgangspunkt for læring og dialog som frivillig, i familien og som professionel. Kortspillet er nemlig udviklet i et samarbejde mellem forskellige grupper af ældre mennesker, heriblandt etniske minoritetsældre, civilsamfundspartnere og forskere fra flere lande.
Lytteværdig podcast om etniske minoritetsældre
Fondens bestyrelsesmedlem Asim Latif er interviewet af Altinget Civilsamfund om frivillighed og etniske minoriteter i podcasten Hvordan går det med integrationen i det frivillige arbejde? Forskningen viser, at godt 35 % af majoritetsdanskere har været frivillige inden for det sidste år – mens det gælder 20-22 % af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund.
Men hvad dækker tallene over? Hvordan udføres og forstås frivilligt arbejde i andre kulturer end dansk? Asim Latif spørger også, om undersøgelsen inkluderer etniske minoriteters egne frivillige organiseringer og argumenterer for, at spørgsmålet måske drejer sig mere om assimilation (tilpasning) end om integration.
Lyt til podcasten her. Den giver også baggrundsviden til at læse (og glæde sig til) en forskningsrapport fra Fonden Ensomme Gamles Værn om uddannelse af tosprogede frivillige til Trivselsagenter, som står for at etablere nye fællesskaber for etniske minoritetsældre. Rapporten udkommer i næste måned. Så følg med her ”på kanalen”!
Læs videre nedenfor om projekter støttet af fonden om veje ud af ensomhed og ind i fællesskaber.
Mens vi er på vej ind i foråret,
De bedste hilsner fra

Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
RELATIONS-kortspil
Relations-kortspillet er del af en læringsmetode, der er drevet af peer-læring og styrkelse af frivillige og professionelle undervisere. Det er skabt af forskere fra Holland, Portugal og Danmark i samarbejde med forskellige grupper af ældre mennesker, heriblandt grupper med etnisk minoritetsbaggrund og mere ugunstig socioøkonomisk baggrund, og civilsamfundspartnere. Bag står bl.a. fondens næstforperson professor Maria Kristiansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
Sammen har deltagerne i EU-projektet LOLit (Low Literacy at Play) skabt en platform med et tilhørende værktøjssæt. Formålet er at udveksle erfaringer, dele oplevelser inden for en række emner, øge sundheds- og digitale kompetencer ved at lære sammen – og deltagelse i meningsfulde samtaler for at skabe sociale relationer. Temaerne drejer sig om emner, der har en central betydning for ældre mennesker i forbindelse med deres hverdagsliv: krop, mad og aktivitet, trivsel og digitalisering.
Projektets hjemmeside findes på dansk, engelsk, portugisisk og hollandsk. Den rummer en guldgrube af viden og eksempler på dialog, der kan føre til nye relationer. Fra siden kan man gratis printe relations-kortene.

Havefamilier – god idé, svær at gennemføre
Havefamilier fik støtte af Fonden Ensomme Gamles Værn til at matche ældre mennesker med egen have med børnefamilier i byerne, der savner en have. Målet har været at skabe fællesskaber på tværs af generationer, at mindske ensomhed og at give børnefamilier adgang til oplevelser i en have. Foreningen Samværd står bag og bygger på deres erfaringer fra foreningens Leg på Plejehjem.
Ønsket var at løse to udfordringer – ved at kombinere dem: Antallet af ældre mennesker i eget hus stiger, mange ønsker at blive boende, men havepasning kan være en af flere udfordringer for de ældste, hvoraf nogle også savner relationer i hverdagen. Samtidig savner mange børnefamilier i lejligheder en have, og at deres børn kan lære ældre mennesker godt at kende. Havefamilier blev designet til at øge trivslen og modvirke og forebygge ensomhed ved at skabe relationer på tværs af generationer. Det skulle ske ved at give ældre mennesker mulighed for at opretholde og nyde deres have og samtidig give børnefamilier mulighed for at få græs under fødderne. Det lyder så godt. Læs artikel af kommunikationsansvarlig Amalie Eising Bentholm fra foreningen Samværd om, hvor svært det var at gennemføre i praksis.

Livsværksteder i Gellerup
Livsværkstederne er en selvejende institution og en del af KFUM’s sociale arbejde. De fik støtte af Fonden Ensomme Gamles Værn til at skabe et nyt tilbud, hvor ældre mennesker i lokalområdet inviteres til samtale, læring og handling med et godt og meningsfuldt liv som omdrejningspunkt.
Målgruppen var ældre mennesker i udsatte livssituationer i Aarhus Vest, der har en svag tilknytning til fællesskaber og det omkringliggende samfund generelt, og som giver udtryk for ensomhed, eksklusion, usikkerhed, manglende livsmod og muligheder ved udsigten til at blive ældre og få en god og meningsfuld alderdom.Leder Mette Fenger og projektmedarbejder Lise Hedevang Nielsen fra Livsværkstederne i Gellerup har skrevet en artikel om forløbet og den vigtige betydning af at følge foredrag og dialog op med besøg i bl.a. seniorbofællesskaber.

FORTÆLLE-fællesskaber i kirken
Et godt middel mod ensomhed er at dele tanker, historier og erfaringer. Støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn var målet med projektet Livsfortællinger på lyd – erindringer i fællesskab i Risbjerg Kirke at samle ældre mennesker fra lokalområdet, som i grupper skulle dele deres erindringer i et samtalefællesskab, hvor de fik mulighed for at spejle deres egne historier i andres og sammen reflektere over deres liv.
For at deltagerne kunne mærke betydningen af at fortælle historier fra deres liv, blev samtalerne optaget og forkortet til små lydportrætter. Disse lydportrætter indgår nu i en udstilling i Risbjerg Kirke, hvor deltagernes venner og familie samt folk fra lokalområdet kan komme og fordybe sig i livsfortællingerne.Projektet blev gennemført af Nanna Louise Lauritzen sammen med Nis Elias Mosumgaard fra Hjertelyd Podcast i samarbejde med Risbjerg Kirke. Læs artikel om erfaringerne her.
