Nyhedsbrev december 2023

Kære læser

Og når ingen vækker dig om morgenen, og når ingen venter på dig om aftenen,
og når du kan gøre, lige hvad du vil. Hvad kalder man det, frihed eller ensomhed? 

Charles Bukowski, tysk-amerikansk digter (1920-1994), egen oversættelse.

Ja, hvad kalder vi de oplevelser og erfaringer, vi får gennem livet som mennesker? Ensomhed er i alle fald en subjektiv oplevelse – og det er et ord, som vi (nogle af os) bruger om smertelige og ubehagelige følelser og kropsligt ubehag knyttet til følelsen af at være alene. Måske alene i fysisk forstand, måske alene i tanker, i oplevelsen af, at ingen ser en, at ingen andre i verden gennemlever det, man selv står med af sorg over tab, forladthed, sygdom, uoverskuelige problemer, frygten for, hvad der sker for familie og venner i lande med krig og katastrofer, følelsen af udelukkelse og at stå udenfor…

Vi ved, at ensomhed er et voksende problem i Danmark, og at ensomhed ikke alene rammer det enkelte menneske hårdt – men også er en samfundsøkonomisk belastning. Hvert år vurderes ensomhed at koste samfundet 7,4 mia. kr. i form af bl.a. flere sygedage og flere kontakter til sundhedsvæsenet.Hvis man kan glæde sig over noget her hen imod slutningen af 2023, er det, at opmærksomheden og bestræbelserne på at nedbringe ensomheden i Danmark aldrig har været større, og at der afsættes penge til det. Regeringen og Folketingets partier fremlagde 2. november en aftale om fordeling af midler fra den såkaldte forskningsreserve. Forskningsreserven er den del af finansloven, som politikerne vælger at afsætte til forskning det kommende år; altså 2024. De afsatte 20 mio. kr. til forskning i ensomhed. Dertil er der et forslag om yderligere 10 mio. kr. til etablering af et Nationalt Forsknings- og Videncenter for Ensomhed. Man kan håbe, at det bliver realiseret.

Vi kan alle gøre noget
Ensomme Gamles Værn begyndte arbejdet mod ensomhed i 1910. I mange årtier forbandt man ensomhed med alderdom. Men i dag er vi en hel Folkebevægelse mod Ensomhed, og det skal der til. Vi har hver især et ansvar for dem, vi kender, for mennesker, vi bemærker i vores nabolag, der hvor vi færdes, og som kunne have brug for en håndsrækning og at blive kommet i møde. Enhver invitation tæller, ethvert smil, udtryk for omsorg – hjælp og støtte. Samtidig er der store, ensomhedsskabende faktorer som fattigdom, racisme, alderisme og diskriminerende ulighed, som må bekæmpes på et strukturelt plan. Det sker bl.a. gennem forskning og organisationers indsatser for at sprede såvel viden som løsninger.

Aldersdiskrimination forårsager ensomhed og social isolation
Aldersdiskrimination, der også går under begrebet alderisme (fra engelsk ageism), er blevet genstand for politik og forskning i Danmark. Interessen relaterer sig bl.a. til arbejdsmarkedet – og covid-nedlukningen, hvor alder udgjorde et særligt kriterie. 

Ifølge en omfattende rapport fra WHO (2021) øger alderisme ensomhed og social isolation. Det sker ved, at voksne kan få en følelse af at være uønsket og blive afvist på grund af høj alder, hvilket kan føre til, at man isolerer sig. Alderisme beskrives også som en selvopfyldende profeti, hvor man som voksen tager negative forestillinger om alderdommen på sig, fx at alderdommen er en livsfase med tilbagetrækning og lavere social deltagelse – og så trækker man sig tilbage. Endelig er der en strukturel og kulturel alderisme i love, normer og praksis, fx en obligatorisk pensionsalder – eller design af boliger og miljøer med ringe offentlige transportmuligheder og ujævne fortove, der kan virke som barrierer for deltagelse i sociale aktiviteter og dermed føre til social isolation og ensomhed.

Læs videre nedenfor om igangværende forskning om alderisme og andre projekter, som fonden støtter.

Filmen Aftenritual – fra os til jer
Måske har du set den lille trailer på vores hjemmeside for kortfilmen Aftenritual, eller måske har du set hele filmen på vores konference? Det er en prisbelønnet kortfilm, fonden har støttet, der både handler om den svære adskillelse, når ens partner flytter alene i plejebolig – og om homoseksualitet. Filmen er hermed offentlig og er i den grad værd at se; en julegave, som gerne må genbruges og deles.

Med ønsket om en glædelig jul og ferietid

Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d. 
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn

DISKRIMINATION på grund af alder –  alderisme

I fonden er vi optaget af at skabe veje til en meningsfuld alderdom. Det indebærer, at vi bl.a. støtter forskning om, hvorvidt og hvordan ældre mennesker føler sig diskrimineret i samfundet på grund af deres alder. Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og selvstændig med firmaet Den 3. Akt, fik i 2022 midler til projektet Alderisme – en kvalitativ analyse af alderens rolle i samfundet.

I projektet har Aske Juul Lassen netop publiceret artiklen ’Den tredje store -isme: Om alderisme og alderens betydning’ i tidsskriftet Kulturstudier. Her beskriver han, hvordan alder er et tal, hvis betydning er knyttet til vores kulturelle forestillinger om, hvad høj alder indebærer. Alder er på samme måde som etnicitet og køn en del af vores identitet. Alder er også udtryk for en standard, som anvendes til planlægning af institutioner mv. (fx antallet af 80+-årige relateret til behov for plejeboliger) og i den medicinske verden er alder en risikofaktor. Samfundsmæssigt er alder en struktur ift. lovgivning mv.

Forskningsprojektet viser ud fra kvalitative interview, at som vi bliver ældre, kategoriseres, marginaliseres og diskrimineres vi i stigende grad. Alderisme er et symptom på de generelle billeder af alder og alderdom, som indgår i vores kulturelle fortælling om det at være menneske.

Læs mere om projektet og artiklen her.

Foto: Tor Birk Trads

Nære relationers betydning for kronisk syge ÆLDRE

Ældre danskere med kroniske sygdomme bliver oftere indlagt, hvis de ikke har nær familie. En ny analyse fra Kommunernes Landsforening KL’s magasin Momentum viser, at færre ældre mennesker kommer til planlagte undersøgelser og kontroller på hospitalet, når de bor alene og ikke har voksne børn – mens flere bliver indlagt.

Det er ikke overraskende viden – men en dokumentation af, at der er et stort behov for at tage bedre hånd om enlige ældre i sundhedssystemet. Her bør forestillingen om, hvor meget de såkaldt pårørende skal løfte fremover, nuanceres betragteligt.

Sædvanligvis beskæftiger vi os ellers ikke med sundhedssystemet og sygdomme i fonden. Vi har blikket stift rettet mod det sociale liv i alderdommen. Men vi nævner her Momentums undersøgelse, fordi den netop trækker de ældre mennesker ind i søgelyset, som mangler netværk, når de har mest brug for det. Vi er i fonden en smule stolte over, at vi er gået foran med dette emne med vores velbesøgte konference om Ældre mennesker uden nære relationer, der blev afholdt i oktober. For de, der gik glip af konferencen, kan man se præsentationerne her – og læse programmet. Det er vigtigt stof!

Foto: Rune Hansen

Tusind tak for HJÆLPEN til en fantastisk udflugt!

“Hjælpen” er 14.500 kr. fra Fonden Ensomme Gamles Værn til KFUM’s sociale arbejde i Mødestedet Den Brogede Verden på Frederiksberg i København. Her kom 31 personer i sensommeren på bustur til Birkegårdens Haver ved Ruds Vedby på Vestsjælland. Vi vil gerne dele daglig leder Jytte Westermanns ord for at beskrive, hvor meget en sådan tur kan betyde for ældre mennesker, der ofte oplever ensomhed og har et meget lille netværk.

”Lige så god som jeg havde forestillet mig den, da jeg søgte om støtte til turen. Vi var heldige med vejret. Solen skinnede, og der var nærmest ingen vind. Chaufføren kørte stille og roligt på de smalle, snoede landeveje, og gæsterne påskønnede, at de havde kunnet sidde dejligt afslappet og nyde køreturen gennem det smukke, kuperede landskab.

Vi ankom til Birkegårdens Haver i god tid inden frokost. Alle benyttede sig af tiden til at besøge stedets butik, hvor nogle købte lidt honning og andet med hjem. Efter frokosten fik vi et inspirerende foredrag om idéen bag Birkegårdens Haver, driften og årstidernes gang i haverne. Efter foredrag, kaffe og æbletærte havde vi god tid til at gå på opdagelse i mindre grupper i de forskellige have-områder.

Turen var meget vellykket. En del af succesen kan tilskrives, at der var seks ressourcestærke frivillige med. Som daglig leder er jeg meget tryg ved at være på tur med sårbare ældre, når der er frivillige med til at bakke op om det sociale og praktiske. Det var en god oplevelse, vi kan leve længe på, og gæsterne vil meget gerne tilbage igen til jul for også at opleve stedets særlige julestemning.

Desværre blev tre gæster forhindret i at deltage pga. sygdom, noget der ofte sker, når jeg arrangerer ture for vores ældre, sårbare gæster.”

Juleven hos RØDE Kors

Røde Kors er med i et fint initiativ. Hvis man skulle have plads til en ekstra omkring julebordet, eller hvis man selv, eller en man kender, gerne vil holde jul i selskab med andre – så kan man melde sig som julevært eller julegæst via www.julevenner.dk.