|
|
| |
|
HVAD ER EGV?
EGV er en forskningsorienteret, humanitær fond. Gennem forskning og udviklingsarbejde, og ved at yde direkte økonomisk og social hjælp til enkeltpersoner, bidrager EGV til at forbedre vilkårene for dårligt stillede gamle mennesker i Danmark.
EGVs aktiviteter er finansieret af formuens afkast samt arv og gaver fra mennesker der gerne vil være med til at gøre noget for socialt og økonomisk dårligt stillede gamle i Danmark.
EGVs hovedaktiviteter er
• at støtte forskning i ensomhed, social isolation og marginalisering blandt gamle mennesker
• at støtte sociale formål og udviklingsarbejde til forbedring af forholdene for dårligt stillede gamle mennesker
• at yde direkte støtte til ferier og højskoleophold samt uddele mindre legatportioner til økonomisk dårligt stillede gamle mennesker
Knap 100 år efter EGVs etablering i 1910 – som Ensomme Gamles Værn – er der fortsat gamle mennesker der ikke får den hjælp og støtte fra det omgivende samfund som de har behov for. Det kan skyldes at de tilhører marginaliserede grupper i samfundet, som fx hjemløse eller flygtninge. Det kan også skyldes at de er socialt isolerede, måske ensomme, og på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv er i stand til at gøre opmærksom på deres behov – og ikke har nogen til at gøre det for sig. En mindre gruppe gamle er fattige – set med nutidens øjne. EGVs indsats sætter fokus på disse mennesker og deres behov for omgivelsernes hjælp og støtte.
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
Udskriv
|
|
|
EGV · Øster Farimagsgade 5 · Postbox 2099 · 1014 København K · Tel 35 32 67 18 · egv@egv.dk
Kontoret er åbent kl. 9-14.