Generationsmøde krydrer fællesspisning
Der dufter allerede af aftensmad, da Marc Künkel Pedersen tager imod på Bikuben Kollegiet på Amager. Gæsterne i fælleskøkkenet er syv ældre mennesker, der hilser hjerteligt på kollegianerne, der er tyvstartet ved kogeøen. Hjemmevante går nogle af de gråhårede gæster i køkkenskabene og begynder at dække bordet med fjorten kuverter, mens andre straks hjælper til med at skære løg eller ælte dej.
Udover enebærgryde med kartoffelmos er der også dessert, som i aften er æble crumble. Eller som en af de erfarne madlaversker hurtigt konstaterer, er der tale om æblebåde bagt under en smuldredej.
27-årige Marc Künkel Pedersen bor på kollegiet, og han er initiativtager til projektet ’Sociale relationer på tværs af generationer’. Idéen er, at kollegianere inviterer ældre mennesker med til både at lave maden og spise den i fællesskab bagefter. Spisningen foregår gerne månedligt i tre forskellige køkkener, med hver sin gruppe af ældre og kollegianere.
Marc Künkel Pedersen (th) vender menuen med Henrik, mens Steen koncentrerer sig om æblerne til desserten.
I et andet af fælleskøkkenerne er mange af gæsterne gamle elever på Kofoeds Skole. De er alle med i foreningen Kofoed 65+, hvor Lydia Nielsen er tovholder.
– Fællesspisningen er simpelthen så hammerhyggelig, og de unge mennesker er så positive og interesserede i at vide mere om os, siger Lydia Nielsen, der selv er tidligere elev.
Mange af de gamle ’kofødder’ har ikke det store bagland. Hvis der findes noget familie, er forbindelsen måske blevet kappet i løbet af et opslidende misbrug. Nogle af gæsterne har svært ved at tale dansk, og særligt en kvinde havde svært ved at slappe af under den første fællesspisning.
– Men de unge mennesker tog hende fuldkommen, som hun er, og nu har hun fået mod på også at være med på holdet med fx fællessang henne på Kofoeds Skole. Der er sket noget af en forandring, siger Lydia Nielsen.
Fællesspisningerne begyndte i foråret 2018, og projektet er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn. Når der bliver tygget af munden for sidste gang i løbet af foråret 2019, skriver Marc Künkel Pedersen en rapport om projektet.
Status op mod jul er, at både kollegianere og gæster får rigtig meget ud af at møde hinanden. Omkring langbordet blander gæsterne sig skiftevis med værterne, og på højskolemanér skifter tomme tallerkner hænder i retning mod gryden, hvor de bliver toppet med dampende portioner, inden de sendes retur til afsenderen.
Et par af kollegianerne har let ved at svare, når de skal fortælle, hvad de får ud af fællesspisningerne med gæsterne, der for længst er folkepensionister.
– Som tilflytter fra Fyn har jeg intet lokalkendskab til Amager, men jeg har lært en masse af de gæster, der har boet i området hele deres liv. Når de fortæller om deres oplevelser, sætter det både deres samtid og vores nutid i perspektiv på en meget mere nærværende måde, end hvis jeg skulle undervises i det, siger Karen Pedersen, der er 23 år.
Karen Pedersen (th) viser 66-årige Helle Weiss det øltårn, som hun netop har fået i fødselsdagsgave.
Ved siden af hende sidder Stinna Winther på 24 år, og hun tilføjer, at det udvider ens horisont at have venner, der er oppe i årene.
– Det giver mig et ændret syn på fx lokalpolitik. Når der er snak om at ændre en busrute, ville jeg før ikke tænke over det, for jeg cykler altid rundt. Men fordi det betyder noget for vores gæster, ved jeg, hvor meget en ændring kan påvirke deres hverdag.
Hun synes også, det er rart med levende eksempler på, at det hele nok skal gå, selv om livets kurs ikke altid er klar. Hun er ikke længere så bekymret for at blive gammel, og gæsterne er endt med at blive en slags forbilleder.
Efter musiklegen er slut, hvor højtaleren flød over med alt fra Beatles til Bieber, bliver forsamlingen spurgt, om nogen har lyst til at opleve et ’gammeldags juletræ’? Det står hjemme hos et af de ældre ægtepar, og de slår gerne dørene på for hele flokken.
Gæsterne nyder, at opvaskemaskinen er opfundet, og mens den tager slæbet, tager forsamlingen kalenderen frem. Datoen for den næste fællesspisning skal plottes ind, og uanset om krydset bliver sat i en smartphone eller en Mayland, skal aftalen nok holde.