Ældre migranter – ulighed og veje frem
I dag er hun ikke alene ved bordet, for overfor sidder Zahra Shahabi og lytter og smiler. Zahra vil rigtig gerne blive bedre til at tale dansk. Noget af det svære er at lære de sidste tre vokaler i vores alfabet, for de lyde findes ikke i persisk, som er hendes modersmål. For tre år siden fulgte hun efter sin mand fra Iran til Danmark, og her gør han karriere som elektroingeniør.
De to kvinder mødes ved Jettes spisebord ca. en gang om ugen, fordi de begge har meldt sig hos Elderlearn. Ordningen går ud på, at ældre mennesker bliver frivillige, når de åbner deres hjem for yngre, voksne elever fra hele verden, der gerne vil lære mere dansk. Opgaven er simpel: at tale sammen.
Zahra Shahabi (th) viser Jette Butters billeder af bl.a. et loppefund.– Det er meget værdifuldt for mig, at jeg må komme her hos Jette, siger 30-årige Zahra. Hun er i gang med Forberedende Voksenuddannelse, FVU, så hun senere kan blive SOSU-assistent. Hun er vant til at uddanne sig, for hun har allerede en kandidatgrad i samfundsvidenskab fra Iran.
Mens Zahra prøver sig frem for at fortælle, at en anden vigtig dimension for hende er, at tre af hendes bedsteforældre var døde, før hun blev født, og at hun aldrig fik et godt forhold til den fjerde, anerkender og opmuntrer Jette hende, hver gang Zahra lander på det rigtige ord.
Jette ved, hvad undervisning vil sige, for hun er uddannet læsepædagog fra Harvard Universitet. De evner har elever i det amerikanske skolesystem nydt godt af i mere end 30 år, før hun drog tilbage til Danmark. Livet i Amerika har også den fordel, at Jette uden videre kan slå over i engelsk, hvis det kniber med at finde danske gloser, som begge forstår.
– Jeg er glad for, at jeg har meldt mig, for jeg vil gerne gøre en indsats. Og det er perfekt for mig, at jeg kan blive hjemme og gøre det, siger Jette. Hun interesserer sig også meget for de hjemmehjælpere, der kommer hos hende, og det var en fra Frederiksberg Hjemmepleje, der fortalte om Elderlearn.
Ordningen har også vakt interesse på Københavns Universitet, hvor forskere ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, CoRe, har fulgt udviklingen. Det arbejde er mundet ud i rapporten ‘Elderlearn. Når svækkede ældre bliver frivillige’, som er finansieret af Fonden Ensomme Gamles Værn, der også har støttet udviklingen af Elderlearns aktiviteter i København.
En af pointerne fra rapporten januar 2019 er, at hvis parterne fortsat ser hinanden efter fire uger, er grundlaget for en stærk relation tilstede. Derfor tegner det godt for Jette og Zahra, der mødtes første gang i november 2018. Da Jette åbnede døren, kunne hun i starten ikke få øje på Zahra.
– For det første er hun ikke så høj, og for det andet bar hun en stor buket roser foran sig. Jeg har aldrig fået så flotte roser før – ikke engang af en elsker, siger Jette og griner.
