Kære læser
Som nogle ved, døde Kjeld Holm, der var biskop, forfatter og menneskerettighedsforfægter, i begyndelsen af måneden. Målt i kronologisk alder blev Kjeld 79 år. Målt i inspiration og indflydelse er jeg overbevist om, at han kommer til at præge mange og meget i langt flere år.
Kjeld Holm var fra 2001 til 2018 medlem af bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn. Man mærkede forskel på de møder, hvor han deltog – og de få, hvor han ikke tog turen fra Aarhus til København. Han havde meninger og holdninger, som han energisk udtrykte, og han var med til at sætte retning. Ikke blot for, at vi skulle undgå ”københavneri” og huske jyderne i vores uddelinger. Han havde gennem sine poster som formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte i Aarhus fokus på marginalisering og stigmatisering af ældre mennesker. Sådan blev vi som en af de første fonde optaget af at støtte både forskning og at udvikle sociale projekter, der beskæftiger sig med sociale forhold blandt ældre mennesker med LGBT-baggrund, med minoritetsetnisk baggrund og socialt udsatte ældre mennesker.
I 2018 blev Kjeld Holm hædret med Rude Strand Prisen, der gives til ”en person (…) som har kæmpet for dannelse, ordentlighed, respekt og tolerance og dermed stimuleret vores lyst til at tage aktivt medansvar for demokratiet i Danmark”. Kjeld udtalte ved modtagelsen:
– Vi har så travlt med at sætte hinanden i kasser: Ældre er en byrde, muslimer er en belastning, måske ligefrem farlige, tiggere kan vi ikke have på gaden, og socialt udsatte må tage sig sammen.
Æret være Kjelds minde.
Alderisme og alderskult – når alderen bliver et problem
Lige præcis det at sætte hinanden i kasser baseret på alder har lektor, etnolog Aske Juul Lassen gennem en årrække beskæftiget sig med i sin forskning om alderisme, seniorarbejdsliv og livet efter pensionering. Opgøret med andre -ismer som racisme og sexisme er i fuld gang, og bevidstheden om diskriminationens stigmatiserende og marginaliserende konsekvenser vokser. Det gælder også i forhold til alder, hvor vi gør aldring til en automatisk forfaldsproces, der bliver styrende for vores vej igennem livet.
Alderisme er knyttet til øget forekomst af ensomhed. Vi er derfor superglade for i dag at udgive Aske Juul Lassens e-bog: Alderisme og alderskult – når alderen bliver et problem. Bogen udspringer af forskningsprojektet Alderisme – en kvalitativ undersøgelse af alderens rolle i samfundet, som er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn. Læs bogen, der er illustreret med nogle af de mange alderistiske fødselsdagskort, der findes på markedet.
Gamle forældre med brudte relationer til deres voksne børn
Fondens psykolog Andreas Nikolajsen forsvarer sin erhvervs-ph.d.-afhandling om brudte familierelationer mandag 28. oktober på Aarhus Universitet; se invitationen her. Alle er velkomne både til forsvar og/eller efterfølgende reception. Læs også nedenfor, hvor der er link til en artikel om forældre og voksne børns vidt forskellige perspektiver på bruddet. Projektet er finansieret af Fonden Ensomme Gamles Værn og Innovationsfonden.
Der har været stor mediebevågenhed om Andreas’ forskning, og du kan finde links til fx radioprogrammet Genstart via fondens hjemmeside her.
Realdanias kampagne: Steder vi Mødes
Vi bliver ved med at uddanne forskere inden for fondens indsatsområde!
Etnolog Pernille Bülow Pedersen er fra 1. september virksomheds-ph.d.-studerende i fonden med projektet ”Hvor skal vi mødes?” – Et longitudinelt casestudie af aldersinklusion i nye offentlige mødesteder som vej til at reducere ensomhed blandt ældre mennesker. Hun er indskrevet ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og studiet samfinansieres af Fonden Ensomme Gamles Værn og Realdania.Jeg har også selv kastet mig ind i følgeforskning knyttet til Steder vi Mødes sammen med arkitekterne dominique+serena alias Kristian Ly Serena og Dominique Hauderowicz. Vi har som det første produceret en illustreret folder til inspiration i processen og til alle med interesse i at skabe aldersinkluderende mødesteder. Jeg har skrevet lidt om alderdom, ældrebilleder, ensomhed, relationer og fællesskaber. Folderen er udgivet af Realdania og kan læses her.
Nyhedsbrev fra Folkebevægelsen mod Ensomhed
Folkebevægelsen mod Ensomhed har fået flere ansatte og med tilskud fra Social- og Boligstyrelsen sit eget nyhedsbrev. Nyhederne er til alle, der har interessere i ensomhed, relationer, fællesskaber og trivsel – på tværs af alder! Se de første numre og tilmeld dig evt. her.
Vi vil selvfølgelig sætte pris på, at du forbliver abonnent på vores nyhedsbrev! Vi spammer som bekendt ingen, da vi er få ansatte og selv producerer, hvad vi udsender.
I skrivende stund de bedste hilsner på den smukkeste efterårsdag,
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
GAMLE FORÆLDRE med brudte relationer til deres voksne BØRN
Fonden har gennem de seneste år huset ph.d.-projektet Gamle mennesker med brudte relationer til deres voksne børn, der er gennemført af psykolog Andreas Nikolajsen. Forskningen er den første af sin slags i Danmark.
Forholdet mellem forældre og børn er blandt de længste, vigtigste og tætteste forhold for de fleste mennesker. Men for nogle fører konflikter og uenigheder til brudte intergenerationelle relationer i voksenlivet. Andreas har undersøgt, hvordan brudte relationer til voksne børn påvirker gamle forældre gennem både en spørgeskemaundersøgelse blandt 75+-årige forældre henholdsvis med og uden brud til deres børn – og en kvalitativ interviewundersøgelse med 15 af forældrene med brudt relation.
Fundene fra studiet viser, at intergenerationelle brud er forbundet med nedsat mental sundhed hos gamle forældre, og at brud ofte vækker følelser af sorg, men at ambivalente og blandede følelser også er udbredt. Derudover er der fundet sammenhænge mellem forældres følelsesmæssige påvirkning og deres køn, at barnet tog initiativ til bruddet, antal brud, samt om der er brud til samtlige børn. Det blev desuden fundet, at gamle forældre håndterer bruddet ved at rette sig mod henholdsvis forsoning eller med accept. Læs mere i Andreas Nikolajsens artikel To sider af samme sag – om brud mellem forældre og voksne børn.
HVOR kan ældre stofbrugere bo og modtage PLEJE
I hvert fald ikke på herbergerne, hvor lektor, ph.d. Kristian Relsted Fahnøe og lektor, ph.d. Mette Kronbæk har gennemført et studie med interview med ældre stofbrugere og medarbejdere, der er i kontakt med dem. Undersøgelsen viser med ulidelig tydelighed, hvordan stofbrugerne lider under en tidlig aldring formet af negative sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af årtiers stofbrug og hårde liv. Herbergernes rammer gør det vanskeligt for dem at leve et liv, som de ønsker, blandt andet fordi de institutionelle rammer ikke i tilstrækkelig grad er indrettet til at tage højde for samspillet mellem de ældres sociale, fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. I visse tilfælde forstærker de institutionelle rammer ligefrem de ældres udfordringer. Rapporten giver en lang række tydelige anbefalinger til forbedring af vilkårene for denne gruppe af ældre mennesker.
Læs den vedhæftede artikel Ældre stofbrugeres hverdagsliv på herberg. Artiklen giver bl.a. eksempler på forskernes udviklede kropskort, der er en visuel metode til at indfange de ældre stofbrugeres smerter, sygdomsoplevelser og mærker efter psykisk og fysisk vold ved hjælp af tegninger, tilføjet deres beskrivelser i interviewene.Artiklen har link til rapporten Stofbrug, aldring og bolig og til tre podcast med interview af fagpersoner om demens, traumer og fysisk og psykisk skrøbelighed.
Seniorbofællesskaber – at knytte nye bånd sent i LIVET
Vi hører en del om seniorbofællesskaber som en boform, der er i vækst – og måske som et svar mod ensomhed og social isolation i alderdommen. Pædagogisk antropologistuderende Line K. Nissen og Michelle Kirkbak, DPU, Aarhus Universitet satte sig derfor for at undersøge, hvordan bofællesskaberne skabes som sociale steder at leve. Ved at fokusere på de små nuancer i hverdagslivet gennem tre måneders etnografisk feltarbejde har de afdækket, hvordan beboernes bevægelser rundt i seniorbofællesskaberne bidrager til stedernes etablering som netop fællesskaber. Det sker både gennem ubevidste handlinger, hvor beboerne sammenfiltres i deres færden rundt i bofællesskaberne, og gennem bevidste handlinger som fællesskabsproducerende aktiviteter; i en konstant balancegang mellem det private og det fælles hjem.
Følg linket og læs specialet At knytte nye bånd sent i livet – en pædagogisk antropologisk undersøgelse af fællesskabende steder i seniorbofællesskaber.
DEDIKERET teater, dedikerede organisationer
Med projektet Dit, mit & vores teater inviterede Kolding Egnsteater med støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn i sæson 23/24 ældre mennesker fra Kolding Kommune i teatret til forestillingerne Et stykke for de levende og Valfart. Teatret arbejdede tæt sammen med Kolding Kommune, Ældre Sagen, Røde Kors og OK Klubben for at finde frem til de ældre mennesker, der havde mest brug for denne oplevelse i deres liv; i alt blev det til 515 personer. Målet er at skabe inkluderende fællesskaber, hvor ældre mennesker sammen med deres hjælpere kan nyde kunsten og også dele oplevelsen bagefter.
Kolding Egnsteater engagerer sig i at gøre teateroplevelser tilgængelige for alle – især de ældre mennesker, der kan have svært ved at komme i teatret. Forestillingerne er nøje udvalgt med fokus på tilgængelighed, så de også imødekommer behovene hos kørestolsbrugere, gangbesværede og personer med dårlig hørelse.
Forestillingen Valfart. Foto: Asmus Kromann Bork.