Lyt til minoritetsetniske ældre

Bevilling: 153.456 kr.

Stemmerne udenfor er en lydmontage, der giver talerum til ældre flygtninge og indvandrere, som lever i ensomhed. Lyt til deres ønske om at komme tættere på andre danskere.

Når man bliver gammel, er der en forhøjet risiko for at blive ensom. Gamle indvandrere og flygtninge er en særlig gruppe, fordi de ofte har mistet relationer ved at forlade deres hjemland. Mange må også leve med, at forventninger til deres børn om at blive plejet i alderdommen, ikke kan opfyldes. Deres børn er en del af et samfund med krav fra arbejds- og familieliv, der kun i begrænset omfang harmonerer med at skulle tage sig af egne forældre.

LydCarlsen alias Kenn Carlsens står bag lydmontagen.