Undersøgelse af sociale, helbredsmæssige og psykiske følgevirkninger af at miste en ægtefælle.

Projektet kombinerer surveydata fra Ældredatabasen fra 2002, 2007 og 2012 med registerdata til at belyse, om der er forskel i udviklingen i fx somatisk helbred og funktionsevne for dem, der overgår til enkestand, i forhold til dem, som ikke overgår til enkestand. Der tages højde for en lang række af individuelle demografiske, socioøkonomiske og familiære karakteristika. Projektet belyser endvidere, hvor stor en andel af enker/enkemænd der bliver berørt, og hvilke faktorer der viser sammenhæng med, om man bliver berørt af følgevirkninger eller ikke.

Undersøgelsen dokumenterer, at der især er psykiske konsekvenser af enkestand. Enker og enkemænd har lavere psykisk velbefindende end gifte. Det lavere niveau for enkemænd er uændret i op til fire år efter enkestanden, mens enkers lavere niveau sammenlignet med gifte er mere markant nul til to år efter enkestandens indtræden end tre til fire år efter. Enkemænd har flere kontakter med psykolog end gifte mænd op til et år efter ægtefællens død. Enker har flere kontakter med psykolog end gifte kvinder op til to år efter ægtefællens død.

Langt flere enker og enkemænd (henholdsvis 39 % blandt enker og 27 % blandt enkemænd) end gifte (25 % blandt gifte kvinder og 16 % blandt gifte mænd) bruger et antidepressivt lægemiddel.

Enker og enkemænd har dårligere selvvurderet helbred, dårligere selvvurderet funktionsevne i daglige aktiviteter og bliver hyppigere indlagt på sygehus end gifte. De har flere kontakter til almen læge og et øget brug af hjemmehjælp.

Projektet er gennemført af docent Eigil Boll Hansen og seniorforsker Jane Greve, KORA.