Journalist og historiker Ea Ørum på 33 år satte sig i en kørestol og flyttede på plejehjem. Oplevelserne beskrev hun i bogen Mærk Alderdom – fra 33 til 88 år og i udstillingen under samme navn.
Fotografier, essays og interviews med beboere viser, hvordan livet i alderdom føles. Projektet siger ikke, hvordan alderdom er – den dyrker ikke én vinkel, men portrætterer forskellighederne med henblik på at udfolde de rammer, som alderdom placeres i.
Ud over reportager og interviews peger bogen på resultaterne af plejehjemslivet, som de ser ud på en 33-årig krop. Ea Ørum får begyndende liggesår og kommer ikke udenfor.
De oplevelser bringer teksten omkring hendes nærmeste familie, hendes morfar, der døde på sit andet plejehjem, og hvordan Ea Ørum i dag ville have behandlet ham anderledes, hvis hun bare havde vidst, hvad hun ved nu.
Ea Ørum skriver i bogen Mærk Alderdom:
“Jeg boede på mit eget værelse, og jeg blev hejst op og ned med lift, og jeg fik ble på. Jeg ville behandles, som alle andre i samme situation ville være blevet behandlet. Jeg var ikke længere privat. Jeg var afhængig. Jeg var en arbejdsplads.”
Bogen er gratis og kan bestilles ved at sende en mail (60 kr. i forsendelsesomkostninger).