Teaterforestillingen “En landsby på højkant”

Bevilling: 40.000 kr.

Teaterforestillingen En landsby på højkant havde til formål at undersøge og formidle beboernes liv i Peder Lykke Centret. Beboerne selv kalder huset en landsby på højkant og heraf titlen på stykket.

Publikum blev i forestillingen inviteret indenfor i den nedrivningstruede bygning, der rummer skæve eksistenser og stærke fællesskaber.

Peder Lykke Centret er noget særligt, fordi ældre, unge under uddannelse, mennesker med lange kroniske sygdomsforløb, andre med tidligere misbrugsproblemer, forhenværende hjemløse og socialt udsatte bor sammen i det høje hus. Stykket udfoldede nogle af beboernes livshistorier, for publikum skulle opleve, inspireres af og interagere med beboerne. Fremtidsplanen er, at huset skal rives ned til fordel for bl.a. et nyt moderne boligkompleks. Der er ingen planer om at genhuse beboernes fællesskab.

Teaterstykket En landsby på højkant blev skabt over to omgange. Første del blev afprøvet og gennemført i marts 2016. Herefter blev arbejdet analyseret og evalueret sammen med beboerne. I september 2016 viste Teatergraf og Golden Days-festivalen forestillingen.

Kunstkollektivet FAMILIEN stod bag projektet.

En_landsby_paa_hojkant
Foto: Per Morten Abrahamsen

Beboerformand Torben Jensen fortæller om tilblivelsen af teaterforestillingen og om højhusets særlige fællesskab