Fruehøjs ”Fællesskab & Flyttehjælp”

Bevilling: 196.000 kr.

Fruehøjs projekt Fællesskab & Flyttehjælp vil bryde ensomheden ved at integrere ældre i afdelingens sociale liv og øge oplevelsen af tryghed i forbindelse med, at frivillige hjælper de ældre med den praktiske – og for nogen helt uoverkommelige – opgave at pakke deres bolig ned og ud i forbindelse med et renoveringsprojekt.

Afdeling Fruehøj i Herning er en almen boligafdeling med 350 lejemål og ca. 600 beboere. Over en fjerdedel af beboerne er 50 år eller ældre. Over en tredjedel har anden etnisk baggrund end dansk. Afdelingen står over for en gennemgribende renovering, som betyder, at alle beboere i en periode på ca. tre måneder skal genhuses i en midlertidig bolig. Renoveringen vil foregå over fire år.

Idéen til Fællesskab & Flyttehjælp opstod, efter ældre beboere ved workshops og møder havde udtrykt bekymring og ængstelse ved renovering og især genhusning.

Læs om projektet i artiklen Naboskab, medmenneskelighed og fællesskab af udviklingskonsulent Sara Terp Uhre, Boligselskabet Fruehøjgaard, Herning.