Lejrtur til Bøtø Strand ved Marielyst

Bevilling: 13.000 kr.

Nær Bøtø Strand ved Marielyst vil fire frivillige og en sosu-assistent tage en gruppe ældre mennesker, der på forskellig vis er tilknyttet Ballerup, med på tur i fem dage. Deltagerne har ikke selv økonomisk og fysisk overskud til at arrangere udflugter og transport. Deres sociale liv er generelt svært udfordret.

Tidligere har Ballerup Kommune sammen med den lokale kirke stablet lignende ture på benene, men de korte ferier er blevet udfaset sammen med områdets boligsociale helhedsplan. Fonden Ensomme Gamles Værn genetablerer nu muligheden for samværet.