Anne Kerstine Rørbye Nielsen laver en antropologisk undersøgelse baseret på fire måneders feltarbejde. Fokus er på relationer mellem personale og beboere med en demenssygdom. De anvendte metoder er hovedsageligt deltagerobservation, deskriptiv observation og semi-strukturerede interviews.

I specialet argumenterer Anne Kerstine Rørbye Nielsen for, at intersubjektivitet og en mere relationel form for personopfattelse overskygges af en forestilling om, at personer må være autentiske individer med en velfungerende
kognition og selvstændighed for at blive opfattet som fuldbyrdede personer. På grund af dette overskyggende fokus på kognition og det autentiske individ, er der en tendens til at mennesker med en demenssygdom mister det, der definerer at være en fuldbyrdet person.

På trods af den dehumaniserende diskurs vedrørende demens og personopfattelse, skaber personale og beboere med demens meningsfulde relationer. Disse relationer holder ved frem til beboerenes død. Personalet fortæller, at de føler, de spiller en aktiv rolle i at ”bevare personen” hos beboere med demenssygdomme. Herfra udspringer grundlaget for den del af analysen, hvor intersubjektivitet anvendes til at forstå, hvordan personalets handlen og gøren influerer beboerenes status som fuldbyrdede personer.

Anne Kerstine Rørbye Nielsen viser endvidere, hvordan hukommelse og erindring om egen livshistorie er essentielle faktorer i at blive opfattet som en rigtig person. Og igen inddrages intersubjektivitet til at forstå, hvordan  personalet delvist kan overtage beboernes erindringer og hukommelse og derved spille en rolle i at bevare dem som hele personer.

I specialet argumenterer Anne Kerstine Rørbye Nielsen for, at relationer mellem personale og beboere på plejehjemmet er udslagsgivende for, om beboere med demens bevarer deres status som person.