Højskoleophold med Vi-Senior

Bevilling: 112.550 kr.

Netværkscaféen Vi-Senior henvender sig til vietnamesere over 60 år, som pga. manglende danskkundskaber og begrænset kulturel viden om Danmark er ensomme og socialt isolerede.

Et højskoleophold vil kunne udvide deltagernes sociale netværk, og målgruppens kendskab til dansk kultur, sprog og traditioner vil blive forbedret. Desuden vil det øge deltagernes trivsel, når de ældre mennesker føler glæde ved fællesskabet og opbygning af handlekraft.

Der vil være frivillige med på højskolen, bl.a. en tolk, for at sikre så trygge rammer som muligt.