Projektet har fokus på livet på et plejehjem, hvor mange ældre for første gang i deres liv bor på institution og sammen med andre mennesker, de ikke selv har valgt. Livet på plejehjem skildres gennem en fotoreportage optaget hen over året 2019 af dokumentarist Christian Andersen.
De færdige billeder bliver udstillet for offentligheden, så alle kan se dem, og de bliver også udstillet på selve Plejecenteret Østervang på Frederiksberg. De ældre, der portrætteres, får kopier af deres billeder.