Projektet Naboskab, Følgeskab, Fællesskab, NFF, i Hørsholm samles en eftermiddag hver anden uge over kaffe og kage i to af kommunens aktivitetscentre og i Kokkedal Kirkes Sognegård.
Det er tre grupper af Hørsholm kommunes ældste borgere, der i projektet Naboskab, Følgeskab, Fællesskab, der bliver støttet med et bidrag til en fælles forårsfest med foredrag, underholdning og god mad.
En af grupperne består udelukkende af mænd, som desuden får bidrag til en udflugt til Teknisk Museum. I 2019 var den på automobilmuseum, og det var en stor succes, hvilket inspirerede mandegruppen til at fortsætte kulturelle udflugter med det tekniske i fokus.
Naboskab, Følgeskab, Fællesskab blev i 2015 startet af en gruppe frivillige i Hørsholm. Efter et års pilotprojekt og to års projektperiode med støtte fra Hørsholm Kommune og fra Trygfonden, har projektet siden august 2018 været drevet af frivillige kræfter. Målsætningen er at tilbyde de ældste borgere, som kan have svært ved at agere i større grupper, et fællesskab, hvor de føler sig hørt, set og støttet.
Er det svært for personer enten pga. fysiske eller mentale årsager at komme over dørtrinnet og til aktiviteter, tilbydes de følgeskab ud og hjem. Det giver den tryghed, som er forudsætningen for at være aktivt tilstede for at yde og nyde i gruppen, hvor de frivillige er værter og har tid og mulighed for at formidle den gode snak om løst og fast fra livet før og nu. Der er ca. 40 gæster og 10 frivillige værter i Naboskab, Følgeskab, Fællesskab.
Aktiviteterne forventes udført i løbet af 2020.