Gennem tre køkkenforestillinger hjemme hos organisten i Sønderbro Kirke i Horsens delte 32 mennesker mellem 60-92 år en teateroplevelse ved samme dug.
Fredagsfolkeren er et fortællemødested drevet af frivillige kræfter ved Sønderbro Kirke i Horsens. Alt hvad Fredagsfolkeren foretager sig sker ved fælles hjælp og for penge, der kan skrabes sammen gennem kirkens kaffekasse.
Når Fredagsfolkeren vælger oplevelser er ønsket altid, at de skal give anledning til nye oplevelser og bidrage til fællesskabets egne fortællinger, ligesom oplevelserne også helst skal give anledning til gode samtaler med et fælles udgangspunkt.
De ønsker opfyldte køkkenteatret ‘Udsigter fra min bedstemors køkken’ fra WunderVerk, og ved at satse på tre forestillinger, kunne alle 32 i flokken være med.