For mange flygtninge og indvandrere i Aarhus-området er indvandrerradioen den eneste forbindelse til det danske samfund, især for de analfabetiske grupper, bliver radioen den eneste kanal med informationer.
Mange ældre mennesker med arabisk herkomst lever isoleret i Aarhus, efter de er flygtet fra deres oprindelige hjem, netværk og miljø. For en del af dem er kendskabet til det danske sprog begrænset, hvilket øger fornemmelsen af at leve isoleret, og de lider af ensomhed.
To gange om ugen vil Indvandrerradio i Århus sende et særligt program. Titlen er ‘Vær med os i fællesskab og få et nyt netværk’, og udsendelsen er direkte, hvor målgruppen ringer ind og deler deres livshistorie. Lytterne vil lære betydningsfulde historier fra andres liv at kende, få mulighed for at spejle sig i dem og måske række ud til andre. Fortællingerne kan åbne vejen til, at andre selv får mod på at dele deres historie, stifte venskaber og danne et netværk og måske finde en partner.
Indvandrerradio i Århus blev etableret i 1989 som en selvstændig, demokratisk opbygget paraplyorganisation for 13 indvandrerforeninger i Aarhus. Indvandrerradio i Århus sender på følgende sprog: Arabisk, tyrkisk, kurdisk, azarbaijansk, turkmanisk, somalisk, assyrisk og persisk.