Teaterprojekt: Kroppens minder

Bevilling: 20.000 kr.

Kroppens Minder er et teaterprojekt henvendt til ældre mennesker, og det er skabt specifikt til plejehjem og lokalcentre.

Ved at bruge musik, sang, digte og dans fortæller skuespillerne en livlig historie, som afspejler det levede liv, vækker minder blandt publikum og giver stemme til det glemte.

Projektet er struktureret i sekvenser, der lader tilskuerne føle, at de er en del af oplevelsen og aktivt involveret. Strukturen giver dem plads til at huske og tale om deres liv og minder.

Teaterkompagniet Váli Theatre Lab, en del af Nordisk Teaterlaboratorium-Odin Teatret, er ansvarlig for projektet. Váli Theatre Lab har erfaring med teaterprojekter i sociale institutioner, og anser teatret for at være et samfundsredskab. Et redskab der bryder barriererne mellem mennesker, alle aldre og sociale klasser. Teater kan være med til at bygge broer, skabe fælles minder og åbne glemte døre.

Rækken af forestillinger er pga. karantæne udskudt til efteråret 2020.