Sommerhusophold for kvinder fra Vollsmoses Aktivitetsforening Kvindenet

Bevilling: 15.375 kr.

Under og efter coronatiden er ensomhed blevet et udbredt problem – også hos en gruppe udsatte og sårbare kvinder i Vollsmose. I Kvindenet gør en gruppe af frivillige et stort arbejde for at hjælpe kvinderne til større livslyst.

I stedets samtalecafe tilbereder kvinderne sammen mad fra forskellige lande, de strikker, maler, synger og danser. De får mulighed for at blive en del af et fællesskab, lære nye mennesker at kende, styrke deres selvværd og forbedre deres sociale kompetencer. 

For at styrke relationerne og fællesskabet deltager kvinderne i foråret 2022 i et fire-dages ophold i sommerhus, hvor de kan vandre ved havet, male i naturen, modtage strikke- og hækleundervisning og lære at tilberede danske retter.