“Palle alene i verden” – et kvalitativt studie af voksnes ensomhed midt i livet

Andreas Nikolajsen, Morten Hedelund & Christine E. Swane, 2014

Palle alene i verden bygger på materialet fra rapporten Ensom midt i livet – livshistorier, erfaringer og mønstre, som er en kvalitativ interviewundersøgelse af 20 personer mellem 30-50 år der har erfaring med langvarig og tilbagevendende ensomhed. 

Voksne med tilbagevendende og langvarig erfaring med ensomhed har svært ved selv at slippe ud af deres ensomhed, selvom de forsøger. Rapporten går i dybden med en række temaer i 20 interviewpersoners liv og viser, at de er i overhængende risiko for at blive ensomme som ældre, hvis vilkårene for deres sociale liv ikke bliver forbedret i årene fremover.

Vi kan alle være med til at nedbryde ensomhedstabuet, der gør det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – for dem der føler sig alene, at dele deres erfaringer med andre. Det er også nødvendigt med en kvalificeret professionel og frivillig indsats. Her anbefaler rapporten samvær i grupper med fokus på fælles interesser, gensidighed og social træning.

Læs rapporten “Palle alene i verden” – et kvalitativt studie af voksnes ensomhed midt i livet.

En trykt version af udgivelsen kan rekvireres ved at sende en mail med din postadresse.

Ensom midt i livet

Rapporten Ensom midt i livet – livshistorier, erfaringer og mønstre er udarbejdet for Mary Fonden, februar 2014, af cand.psych. Morten Hedelund, Andreas Nikolajsen og Christine E. Swane, direktør i Ensomme Gamles værn. Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med 20 voksne personer med langvarige erfaringer med ensomhed.

Læs rapporten.