Rapporten fra 2013 beskriver nye velfærdsteknologiske produkter og løsningsmodeller, samt de muligheder og begrænsninger der ser ud til at være i forhold til funktionssvækkede ældres sociale liv.
Velfærdsteknologien er aktuelt i fokus i alle dele af Danmark, i kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og i centrale programmer og fonde. Der udvikles nye produkter, og der etableres afprøvninger og tests. Spektret af produkter, hvor velfærdsteknologi indgår, er bredt. Hensigten med rapporten er at vurdere, hvor og i hvilke produkter der er et potentiale, som kan styrke tilværelsen og det sociale liv for funktionssvækkede ældre.
Rapporten er udfærdiget af Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation, og direktør Christine E. Swane.