Nyhedsbrev juni 2021

Kære læser

”Det er et mærkeligt sted,” siger min mor, da jeg forleden skubber hende i kørestol, og vi ser på blomster og træer i solskinnet i De Gamles By i København, hvor hun bor på et af områdets plejehjem. ”Men det er mindre mærkeligt, når du er her,” tilføjer hun.

Min mors ord bliver i mine tanker. Forstår jeg hende ret, matcher hendes beskrivelse helt min egen oplevelse af, hvor stor en forskel det gør at være to sammen – frem for én. At følges med nogen på fremmede steder, hvorved man bliver mindre alene om at føle sig fremmed. Eller næsten fremmed, for hun har boet der i seks år, og min far døde på et plejehjem i De Gamles By for snart 20 år siden. Men fremmed føles det. For det er et institutionsområde, om end meget smukt, og hun har svært ved at genkende sig selv som et menneske, der – som hun sagde for nogle år siden – er blevet ”institutionsmenneske”. Demens eller ej, det er kloge betragtninger. Om identitet, genkendelighed, fremmedhed og betydningen af nære relationer, der kan ændre så meget.

Digital marginalisering
Man kan føle sig udenfor og fremmedgjort på mange måder. Samfundet hænger i dag sammen ved hjælp af digital kommunikation. Det gælder relationen mellem offentlige institutioner og det enkelte menneske, men også indbyrdes i befolkningen. Men hvordan håndterer vi de voksende krav til kompetencer og udstyr? Går problemstillingen knyttet til det ”at være digital” eller ej over om en generation eller to? Næppe. Fonden Ensomme Gamles Værn har støttet et forskningsprojekt om digital marginalisering af udsatte ældre mennesker, som lektor Morten Hjelholt på IT-Universitetet har ledet. Læs nedenfor om projektets resultater.

Får vi en national ensomhedsstrategi?
For 10 år siden blev ensomhed associeret med det at være gammel. Vi har i fonden været med til at tale imod denne generaliserede forestilling, fordi de fleste gamle voksne ikke føler sig ensomme. Mens det er uendeligt svært for de mennesker, der gør. Siden vi i Danmark begyndte at samarbejde på tværs af bl.a. frivillige organisationer, kommuner og fonde, er spørgsmålet om ensomhed siden 2013 kommet ind i den nationale undersøgelse af befolkningens sundhed. Det har vist sig, at ensomhed også er et stort, og voksende, problem blandt yngre voksne og unge mennesker. Med dette udgangspunkt er der udarbejdet et grundlag for at arbejde bredt, og samtidig nuanceret og målrettet, i de mange arenaer og livssfærer, hvor ensomhed opstår.

I disse dage lancerer Folkebevægelsen mod Ensomhed og Partnerskab mod ensomhed under covid – og fonden er med i begge sammenhænge – en kampagne under titlen ”Tid til at handle mod ensomhed – nu!” Læs mere nedenfor.

Åbent for tilmelding til konferencen, Inklusion – hvordan skaber vi rum til alle ældre?
Hvor ofte hører man ikke – eller læser, bl.a. i offentlige dokumenter, at ”samfundet skal gøre noget for de ældre”, ”vore ældre”? Som om ældre mennesker ikke er en del af samfundet? Retorisk sættes de desværre ofte uden for det fælles vi, samfundet. Det sker også i virkelighedens verden.

Den altdominerende digitale kommunikation er et godt eksempel på marginalisering og umyndiggørelse af mennesker, der ellers gennem et langt liv har været kompetente og har håndteret udfordringerne i deres liv. Det er ét eksempel på, hvordan samfundsmæssige vilkår ændres, og befolkningsgrupper og enkeltindivider i takt hermed skubbes ud i periferien. Hvordan skaber vi bedre vilkår for inklusion og større rummelighed? Det er essensen af fondens arbejde og i mange af de projekter, vi støtter, og det handler fondens konference Inklusion – hvordan skaber vi rum til alle ældre?, om. Læs mere nedenfor, hvor man allerede nu kan tilmelde sig.

Rigtig god sommer.

Bedste hilsner fra


Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d. 
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn

Registrering ÅBEN til fondens konference om INKLUSION

Der er i samfundet strukturer, som gør, at nogle ældre mennesker føler sig udenfor; det stigende tempo i alt, hvad der foregår, voksende informationsmængder, krav til ”at vælge frit” uanset kapacitet og mange andre væsentlige aspekter. For den enkelte bliver det for eksempel problematisk, når man ikke kan høre eller mundaflæse personer på tv, fordi de taler for hurtigt og sløser med udtalen, når man ikke føler sig respekteret for den måde, man lever sit liv på, eller når det fysiske miljø ikke imødekommer ens funktionsevne.

Hvordan skaber vi rum til alle – i fysisk, sundhedsmæssig, social og kulturel forstand? Fondens konference 12. oktober 2021 på Nyborg Strand tager udgangspunkt i viden og eksempler fra forskning og sociale projekter. Program og tilmelding her.

Det digitale SAMFUND ekskluderer en hel del ældre mennesker

Vi kan være tilbøjelige til at tænke, at det kun er ældre mennesker, som slet ikke bruger internettet, der er digitalt udsatte. Men forskningsprojektet ”Digital marginalisering af udsatte ældre”, som er finansieret af fonden og gennemført af lektor og forskningsleder Morten Hjelholt og kollegaer på IT-Universitetet, viser, at det drejer sig om mange flere. Der findes også en anden gruppe af digitalt udsatte ældre mennesker, nemlig de mange, som har tilmeldt sig Digital Post, og som langt hen ad vejen figurerer som digitalt inkluderede i statistikkerne. Men for en del af disse mennesker er virkeligheden, at de ikke kan finde ud af at bruge NemID eller fx at bruge offentlige transportmidler – nu hvor både køreplaner og billetsystemer er digitale. For ikke at tale om bestilling af coronavaccination på nettet. Det kræver kompetencer og/eller hjælp fra nogen, der kender systemerne.

Dette og meget mere handler et af projektets publikationer, bogen Dét skal du ordne på nettet – om digitalt udsatte ældre, som netop er udkommet. Bogen er skrevet i et letfordøjeligt sprog til bl.a. undervisningsbrug og som oplæg til debat. Desuden er der i projektet publiceret to forskningsrapporter.

Der er dertil produceret filmen Er Danmark digital? om den digitale udviklings konsekvenser for især ældre voksne. Den giver også indsigt i personlige beretninger om, hvad det indebærer at blive hægtet af. Filmen kan ses her.

For de, der måske missede fondens udgivelse af bogen Google er ikke min ven af Marianne Vestergaard Nielsen, eller som ønsker at genlæse den, er den tilgængelig her. Bogen kan også fås gratis i trykt format ved henvendelse til fonden.

Inspirationsoplæg til national strategi mod ENSOMHED

Sammen mod ensomhed er titlen på et inspirationsoplæg, der giver indblik i, hvor og hvordan der kan tages fat for effektivt og langsigtet at nedbringe ensomhedskurverne – på tværs af aldersgrupper. Oplægget er udgivet af Røde Kors og Ældre Sagen og med i alt 77 organisationer, inklusive Fonden Ensomme Gamles Værn, som medafsendere.

Inspirationsoplægget præsenterer i et klart sprog fakta og forskning, samtidig med at det er dybtgående og nuanceret. Det giver en indføring i udfordringer og løsningsmu­ligheder inden for fem centrale livsarenaer, hvor ensomhed spiller en rolle: Hjem og bolig, Skole og uddannelse, Fritid og fællesskaber, Arbejdsliv og beskæftigelse og Sundhed og pleje. Dokumentet gennemgår samfundsmæssige konsekvenser og bevæger sig til individniveau med indblik i menneskers oplevelse af ensomhed. Styrken i oplægget er blikket for, at ensomhed skal afhjælpes gennem opmærksomhed og indsatser på tværs af samfundets kendte strukturer og sektorer.

Tiden frem vil vise, hvordan Sammen mod ensomhed. Inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed bliver grebet og håndteret politisk. Oplægget er netop overrakt til social- og ældreminister Astrid Krag – og i en kortere version givet til alle medlemmer af Folketinget.

Til dem, der har lyst til at lytte, har Ældre Sagen netop udgivet en podcast om ældre og ensomhed. Her interviewes fondens direktør Christine E. Swane sammen med ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen fra Ældre Sagen. I podcasten hører man også ældre mennesker, der kommer i et værested, fortælle om deres ensomhed – og veje ud af den. Lyt med her.

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes