Kære læser
For nylig, på vej ind for at holde et foredrag på Allerød Bibliotek om ensomhed og veje til fællesskaber, mødte jeg en ældre kvinde, der spurgte mig, hvad der skulle foregå. Det fortalte jeg. Hendes svar bliver ved at runge i mine ører: Hvad skulle kunne hjælpe, når man har mistet sin mand?
Mennesker, der mister en nærtstående – som især mange kvinder sent i livet oplever at miste deres mand – kan føle dyb ensomhed i deres sorg og savn. For ingen og intet kan erstatte dette menneske. Alligevel er der håb om, at ensomheden med tiden fortager sig. Sammen med sociolog Merete Platz, der var med til at etablere Ældredatabasen i sin tid, undersøgte jeg for nogle år siden veje ud af ensomheden for de ca. 40 pct. af enker og enkemænd, der følte sig uønsket alene (ensomme) efter at have mistet deres ægtefælle.
Tallene viste, at de fleste enker og enkemænd i alderen 62-87 år havde forladt ensomheden og fundet nye veje i livet. Nogle kvinder dyrkede deres sociale netværk hyppigere, end da deres ægtefælle levede. For både mænd og kvinder gjaldt det, at de var blevet mere aktive på fritidsområdet. Et mindretal var kommet ud af ensomheden gennem mødet med en ny livspartner, idet hver femte mand og hver tyvende af kvinderne boede sammen med en ny partner fem år efter deres ægtefælles død.
Jeg er overbevist om, at disse tal ikke kan hjælpe den kvinde, jeg talte med. De udgør abstrakt, distanceret viden. Men det kan alligevel være godt at tænke på for nogle af os andre; der findes veje ud af ensomheden, også når den er mest sorgfuld og smertelig. Spørgsmålet er, hvordan vi hver især finder den vej, hvis sorg, savn og ensomhed rammer netop os?
Læs mere nedenfor om veje ud af ensomhed, som er præsenteret i fire nye publikationer – fra DEFACTUM, Region Midtjylland, fra Sundhedsstyrelsen og fra Fonden Ensomme Gamles Værn.
Og så har vi sluttelig en gave, som ikke kan vente til jul: For de, der ikke deltog i vores konference Inklusion – hvordan skaber vi rum til alle ældre?, findes oplæggene her. De er værd at se nærmere på!
God læselyst.
Bedste hilsner fra
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d.
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Hvilke indsatser virker mod ENSOMHED?
Et spørgsmål, der naturligt nok ofte stilles, er, hvordan vi bedst hjælper ældre mennesker ud af deres ensomhed. Det er der ikke noget enkelt svar på. Heldigvis, for der foregår et væld af forskellige indsatser, både inden- og udenlands, hvor mennesker mødes og får betydning i hinandens liv.
Konklusionen er, at interventionerne samlet set bidrager til at mindske ensomhedsfølelse på tværs af aldersgrupper, interventionsstrategier og interventionsform – med en mindre til moderat effekt. Det ser ud til, at psykologisk behandling er mere effektiv, og socialt netværk mindre effektiv som strategi i ensomhedsinterventioner.
Forfatterne kan ikke udpege en bestemt interventionstype eller aldersgruppe, som har en stor effekt, og som kan anbefales frem for andre. Det skyldes bl.a., at en del af effektstudierne er små, med svage studiedesigns, og hvor målgruppen for interventioner ofte er uklar.
Det anbefales derfor, at der gennemføres studier af ensomhedsinterventioner med et større antal deltagere (100+) og solid metodisk kvalitet for at udvikle og udbrede effektive indsatser. Og det anbefales, at det sikres, at modtagerne af en given intervention er inden for målgruppen af mennesker med ensomhedsproblemer.
Læs mere i rapporten Interventioner, der skal mindske ensomhed – en systematisk litteraturgennemgang af 136 effektstudier. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland, 2021. Rapporten er udarbejdet af Julie Christiansen, Claus Løvschall, Lisbeth Mølgaard Laustsen, Anne-Sofie Hargaard, Helle Terkildsen Maindal og Mathias Lasgaard.
Litteraturstudiet er finansieret af Mary Fonden, Lauritzen Fonden og Realdania.
Resultater fra projekter med fokus på ældre MÆND
Sundhedsstyrelsen har gennem puljen Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre i 2019-2021 støttet 30 projekter på tværs af kommuner, private aktører og civilsamfund. Puljen er evalueret af PwC og udgivet i en rapport af Sundhedsstyrelsen.
Formålet med puljen er at forebygge og håndtere ensomhed og mistrivsel blandt ældre – med et særligt fokus på mænd. Kommuner, private aktører og civilsamfund har i projekterne opsporet ældre, der føler sig ensomme, bygget bro til aktivitetstilbud, etableret nye aktivitetstilbud og forankret tiltagene.
Det er et tusindkronerspørgsmål, hvordan man finder frem til mennesker, der føler sig ensomme. På tværs af projekterne fremhæves forebyggende hjemmebesøg som den mest effektive vej, fordi forebyggelseskonsulenterne i forvejen har fokus på ældres trivsel. Andre metoder er annoncering i lokalaviser, kommunale sundhedshuse og aktivitetscentre, frivilligcentre og lokale foreninger.
Brobygning til aktiviteter kan ske ved en til en-kontakt mellem den ældre og en deltager eller frivillig ved aktiviteten, ligesom udpegede ”værter” kan være med til at sikre en god start.
Flere elementer har vist sig vigtige, når der laves nye aktivitetstilbud. Tilrettelæggelsen skal inddrage de ældre, både for at tiltrække dem, og for at de bliver ved med at deltage. Tilgængelighed, og at der er et udbytte ved at deltage, en oplevelse af at være til gavn og bidrage til et fællesskab, er også vigtige elementer. Desuden har kommunikationen vist sig at have stor betydning; at fællesskabet og udbyttet for deltagerne fremhæves. Ord som ensomhed og mistrivsel tiltrækker ikke ældre, der er i risiko for ensomhed, fordi de ikke ønsker at tilhøre en sårbar gruppe.
Læs mere i rapporten Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre. Erfaringsopsamling fra puljeprojekter. Udarbejdet af PwC for Sundhedsstyrelsen, 2021.
Foto fra rapporten.
MANGFOLDIGE fællesskaber engagerer ældre mennesker
I projektet Mangfoldige Fællesskaber bruges en rød- og hvidternet dug til at dække op på et bord, som i sommerperioden tydeligt kunne ses fra lejlighederne i Nørrebro Vænge i København. Dugen er efterhånden blevet det håndgribelige symbol på, at alle er velkomne til samvær og aktiviteter.
Synlighed og personlige invitationer har fået ældre beboere, som er født og opvokset i andre lande end Danmark, ud af deres lejlighed og ind i fællesskabet.
- Disse ældre beboere er gået fra at være usynlige til at blive en synlig aktivitetsgruppe, der nu også selv inviterer og inkluderer deres naboer i fællesskabet. De bidrager med aktiviteter i boligafdelingen, og flere er begyndt at engagere sig i beboerdemokratiet. Det fortæller projektleder Monika Sroka, der er social vicevært og koordinator i AKB København.
Projektet viser, at hvis aktiviteter skal være beboerdrevne og bæredygtige, må de ældres egne behov, ønsker og ressourcer danne udgangspunkt for aktiviteter og den måde, de organiseres på. Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang er disse ting blevet afklaret gennem individuelle samtaler med beboerne. Fonden Ensomme Gamles Værn har støttet projektet, som antropolog Louise Scheel Thomasen, Avanti Consulting, har fulgt gennem et år og skrevet rapport om.
- Det har været interessant at følge, hvordan beboernes ideer er vokset frem og blevet realiseret, fortæller Louise Scheel Thomasen. For eksempel har gruppen fået en lille byhave, som udspringer af en ældre mands forkærlighed for tomatplanter og andre grøntsager og blomster, som han havde i sine vindueskarme.
Forankring af Mangfoldige Fællesskaber i hverdagen har bl.a. indebåret, at små praktiske opgaver og ansvar gradvist er overgået til deltagerne, fx det at være ansvarlig for, at der gøres klar til en aktivitet, og at det tilrettelægges, hvem der næste gang kontakter andre beboere og minder om aktiviteten – fx musik og bevægelse eller ture ud i byen.
Læs mere i rapporten Mangfoldige Fællesskaber – udvikling af beboerdrevne fællesskaber i AKB København, Nørrebro Vænge.
Besøg på MODERSMÅL til ældre med etnisk minoritetsbaggrund
Ensomhed blandt ældre migranter og flygtninge skyldes oftest et begrænset netværk, savn af familie og slægtninge og social isolation pga. sygdom. Det tillærte danske sprog kan gå i dvale eller forsvinde gradvist pga. demens. Disse ældre menneskers ensomhed er derfor svær at afhjælpe gennem dansksprogede indsatser. En ny besøgstjeneste kaldet Besøg på Modersmål skal afhjælpe ensomhed og social isolation blandt ældre migranter og flygtninge.
På plejehjem og gennem kommunale indsatser opspores ældre, der har behov for at tale med nogen på deres modersmål, og som kender til deres kultur og baggrund. Hjælpen er en frivillig besøgsven på deres eget sprog.
- Vores sprog er kulturelt forankret. Det at tale et fælles modersmål åbner for en dybere samtale og forståelse. Besøgsparrene deler livshistorier, de har billeder på nethinden, dufte, lyde og minder, som de let kan formidle til hinanden. Og så deler de erfaringerne med at være flyttet til et andet land og et savn knyttet til hjemlandet og familien der. Det fortæller projektleder Alma Bekturganova Andersen, der også er forkvinde for Verdens kvinder i Danmark, hvor hun fik idéen til initiativet.
Det kræver forberedelse og kommunikation med personalet på plejehjemmet, når fx en ældre algerisk mand med lettere demens skal have en besøgsven. Men med en håndholdt indsats kan det lykkes. Det er til gavn og glæde for den ældre, men også for plejehjemmet, der får en større forståelse for beboerens identitet og baggrund.
Fonden Ensomme Gamles Værn har finansieret initiativet de første to år og fulgt udviklingen gennem møder, interview og dataindsamling fra oktober 2019 til april 2021. På dette tidspunkt rummede Besøg på Modersmål ældre fra 36 lande, bl.a. Afghanistan, Frankrig, Nepal og Norge. Der var 148 tilmeldte besøgsvenner fra 43 lande, og der var dannet 67 besøgspar på 26 forskellige sprog.
Projektet er startet i København og enkelte omegnskommuner, og indsatsen ønskes bredt videre ud i landet.
Københavns Kommune har lavet en lille film, hvor Galina fortæller, hvad det betyder for hende at kunne tale med nogen på sit modersmål. Se filmen her.
Direktør, kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane har skrevet en rapport om projektet sammen med bachelor i europæisk etnologi Pernille Bülow Pedersen. Læs mere i rapporten Besøg på Modersmål – relationer gennem fælles sprog og kultur.
