Hvor mange ældre er ensomme i Danmark?

Det er ikke så ligetil at fastslå, hvor mange mennesker der er ensomme.

 

Der findes i ind- og udland en række forskellige undersøgelser baseret på forskellige definitioner af ensomhed og spørgsmål stillet til forskellige befolkningsgrupper. I Fonden Ensomme Gamles Værn benytter vi os af tal fra den nyeste nationale sundhedsprofil, når vi skal angive, hvor mange ældre, der føler sig ensomme. Vi forholder os kritisk og reflekteret til, hvordan ensomhed bedst kan indfanges og beskrives. Med ensomhedens mangfoldige og forskellige årsager, omfang og udtryk, er det vores opfattelse, at ensomhed ikke lader sig indkredse alene med kvantificering via få standardiserede spørgsmål. Derfor beskæftiger vi os også med og støtter kvalitative studier, der går i dybden med ensomhedens væsen og konsekvenser i ældre menneskers liv.

Ensomhed i Danmark ifølge Den Nationale Sundhedsprofil

De tal for ensomhed, der anvendes på landsplan, og som vi bruger i fonden, er baseret på spørgeskemaundersøgelsen i Den Nationale Sundhedsprofil, Hvordan har du det?. I 2013 blev der for første gang i en enkelt region, region Midtjylland, stillet spørgsmål specifikt til afdækning af ensomhed (Three-Item Loneliness Scale, T-ILS, valgt ud af UCLA Loneliness Scale’s 20 spørgsmål):

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig udenfor?

I 2017 indgik spørgsmålene i befolkningsundersøgelsen i fire ud af fem regioner (ikke i region Syddanmark); i 2021 indgår de i alle regioner.

Analyser af besvarelserne på disse spørgsmål, relateret til en lang række andre faktorer, er publiceret i rapporten Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017. Rapporten udkom i slutningen af 2020.

Herfra udledes, at 380.000 danskere i begyndelsen af 2017 var alvorligt ensomme, heraf 55.000 på 65 år og derover.

Forekomsten af alvorlig ensomhed i befolkningen er højere hos unge og i den sene alderdom end i andre livsfaser. Generelt er der flere 

  • personer med en længerevarende psykisk lidelse
  • arbejdsløse
  • der sjældent har kontakt med familie og/eller venner
  • personer med én eller flere kroniske sygdomme.

Størstedelen af de personer, der føler sig ensomme, har jævnligt kontakt med familie og/eller venner – månedligt eller oftere. Det indikerer, hvordan den sociale kontakts kvalitet har betydning for følelsen af ensomhed.

Tabellen nedenfor viser fordeling af ensomhed på to-tre-års aldersgrupper fra de 16 år op til 90+ år. 

graf

Tabellen er gengivet fra rapporten (s. 13): Lasgaard M, Christiansen J, Bekker-Jeppesen M, Friis K. Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017. Temaanalyse, vol. 8, ”Hvordan har du det? Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland, 2020. Analysen er finansieret af Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Med fokus på ældrebefolkningen viser rapporten, at blandt 65-79-årige er forekomsten af alvorlig ensomhed cirka 4%. Det er den laveste forekomst i voksenbefolkningen, men der en overhyppighed blandt personer

  • med ikke-vestlig etnisk baggrund
  • med lavt uddannelsesniveau
  • der ikke bor sammen med en partner (enkestand, fraskilte og ugifte)
  • der sjældnere end én gang om måneden har kontakt med familie, venner eller beboere i lokalområdet.

Blandt 80+-årige er forekomsten af alvorlig ensomhed cirka 8%. I denne gruppe er der ikke nok besvarelser til at se adskilt på bl.a. etnisk baggrund, men der ses ligeledes her en større forekomst blandt personer

  • der ikke bor sammen med en partner (enkestand, fraskilte og ugifte)
  • der sjældnere end én gang om måneden har kontakt med familie, venner eller beboere i lokalområdet.

Blandt personer på 90 år og derover er forekomsten af alvorlig ensomhed højere end i ungdomsårene og de tidlige voksenår, nemlig knap 17%.

Ensom alene og sammen med andre

Man kan føle sig ensom, selvom man er sammen med andre. Det spurgte man om i en undersøgelse gennemført af Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden i 25 danske kommuner, afrapporteret i Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta (Wahl-Brink et al. 2015). Herfra er resultatet, at cirka en fjerdedel af ældrebefolkningen, 250.000 65+-årige er ensomme i den forstand, at de ofte eller af og til føler sig uønsket alene, ensomme, når de er sammen med andre mennesker eller begge dele. Det væsentligt større antal ældre ensomme i denne undersøgelse skyldes bl.a., at der er medregnet både de, der har svaret "ofte," og de der har svaret "af og til".

Vi har i Danmark også en forløbsundersøgelse af sociale og helbredsmæssige forhold i den midaldrende voksenbefolkning til og med de allerældste, kaldet Ældredatabasen. Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år. I undersøgelsen stilles både spørgsmål til det at være ”uønsket alene” og til følelsen af ensomhed, og den kan være med til at belyse disse to fænomeners sammenhæng.

Rapporten Ældres ressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Lauritzen et al. 2012) belyser forholdet mellem det at være uønsket alene, hvor man hellere ville være sammen med andre og følelsen af ensomhed blandt ældre. Det sker på baggrund af svar fra interviewrunder i 1997, 2002 og 2007 med personer i alderen 67, 72, 77, 82 og 87 år.

Undersøgelsen viser, at 43% af de ældre, der ofte er uønsket alene, også ofte føler sig ensomme. Mens 59% af de ældre, der ofte føler sig ensomme, også ofte er uønsket alene. De to fænomener er ydermere beslægtet på den måde, at ensomhed og social isolation, et udtryk for det at have et meget lille eller intet netværk, kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor de to fænomener gensidigt fastholder og forstærker hinanden. Følelsen af ensomhed kan få den ældre til at trække sig ind i sig selv og undgå sociale sammenhænge, hvilket igen er med til at forstærke ensomhedsfølelsen (se også At prikke med kærlighed, Christensen 2011).