Århus SeniorTV – til glæde og adspredelse for unge og ældre

Bevilling: 20.000 kr.

For at gøre opmærksom på foreningen Århus Senior TV’s eksistens og aktivere flere medlemmer afholdes en række arrangementer med filmforevisning og foredrag/debat på DOKK1 og i folkehuse.

Foreningens formål er gennem Senior TV Østjylland at producere udsendelser til støtte, glæde og adspredelse for ældre mennesker, der på grund af alderdom og sygdom er forhindret i at deltage i byens liv. Herudover produceres udsendelser om bl.a. klima, kunst, natur og psykiatri for yngre aldersgrupper.

Foreningen har eksisteret siden 2007 og består af ca. 15 aktive medlemmer fra 70 til 92 år, hvoraf flere har arbejdet professionelt i mediebranchen. Der afholdes et ugentligt produktionsmøde i Klostergadecentret i Aarhus, hvor foreningen har til huse.

Aktiviteterne gennemføres i 2. halvår 2025 og ledes af bestyrelsesmedlem Janus Wejdling.