Hvor mange er ældre i Danmark?
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 3. kvartal i 2024 er 1.241.833 personer i Danmark, som er 65 år og derover.
Heraf er 668.314 kvinder og 573.519 mænd.
Der er 330.211 personer på 80 år og derover.
Heraf er 193.435 kvinder og 136.776 mænd.
Der er 46.669 personer på 90 år og derover.
Heraf er 32.028 kvinder og 14.641 mænd.
Der er 1.266 personer på 100 år og derover.
Heraf er 1.089 kvinder og 177 mænd.
Den ældste kvinde er 110 år, og den ældste mand tilsvarende 110 år.
Vi lever stadig længere
Ifølge den nyeste opgørelse af middellevetiden i Nyt fra Danmarks Statistik er middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af opgørelser for de to seneste kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen.
For begge køn er middellevetiden ellers stort set steget uafbrudt siden starten af 1990’erne. Stigningen har dog været størst for mændene, således at forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,8 år.
Middellevetiden for hele Danmark dækker dog over betydelige forskelle, hvilket kan tilskrives ulighed i sundhed.
Danskernes levetid er den korteste i Norden.
Vi har bekæmpet
ensomhed siden 1910 − det gør vi stadig