Bestyrelsen

Bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn arbejder ulønnet og af interesse for at forbedre vilkårene for dårligt stillede gamle mennesker i Danmark. Formanden tillægges et mindre vederlag.

Formand

Marianne Lundsgaard Wégens

Forhenværende sekretariatsleder og seniorkonsulent i Danske Ældreråd, magister i kultursociologi og master i public policy og social entrepreneurship

Min personlige motivation til at takke ja til at blive medlem af bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn er, at fonden udfører et væsentligt og kvalitetsbetonet arbejde.

Læs videre her.

Næstformand

Maria Kristiansen

Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, centerleder ved Københavns Universitets Tværgående Aldringsinitiativ (CARI)

Sårbarhed i alderdommen har mange udtryk og angår os alle. Mit engagement i bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn bunder i et dybfølt ønske om at medvirke til at alderdommen bliver så meningsfuld og god som overhovedet muligt, særligt for sårbare ældre.

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Henning Kirk

Læge dr.med., forfatter

I 2008 blev jeg medlem af bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn, og i 2011 blev jeg valgt som formand for det indtil 2017 eksisterende repræsentantskab. Mit motiv for at tage del i dette arbejde er min faglige indsigt i ældre menneskers problemer og muligheder.’

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Susanne Kaagaard

Selvstændig psykolog med terapeutisk praksis, underviser

Jeg er med i bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn, fordi jeg altid har været opmærksom på den store forskel, der er på ældre menneskers livssituation, det være sig fysisk, psykisk, socialt og økonomisk.’

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Morten Aagaard

Korshærspræst i Aarhus

Hver eneste dag i mit arbejde i Kirkens Korshær møder jeg mennesker, som er ensomme, og som har brug for en håndsrækning. Fonden Ensomme Gamles Værn har en nærhed og hjertevarme, og bevillinger gives ikke for at få en gevinst retur.

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Asim Umer Latif

Cand.merc., arbejder strategisk med inklusion, alderdom og etniske minoriteters kompetencer.

Det er en gave at arbejde med de ældre, fordi de har skabt virkelig gode rammer for os. Nu er det vores tur til at skabe så gode rammer for dem, som vi overhovedet kan.

Læs videre her.

Bestyrelsesmedlem

Susanne Falck Borch

Advokat, cand.jur. LLM.

Jeg engagerer mig i bestyrelsen for Fonden Ensomme Gamles Værn, fordi jeg gennem hele mit voksenliv har været beskæftiget med at hjælpe socialt udsatte mennesker og svækkede ældre.

Læs videre her.