Om fællesskaber

Social kontakt til andre mennesker er en forudsætning for høj livskvalitet. Mennesker er sociale væsner, og vores forbindelse til livet går igennem relationer til andre. Alle mennesker har brug for at dele livet med nogen: Det fastholder motivationen for at få noget ud af hverdagen. Det giver engagement og mening i tilværelsen. Det giver oplevelser og noget at leve for. Visheden om, at man har mennesker, der står en nær, varmer og giver tryghed, selv når de ikke er tilstede.

Har vi ikke nogen at dele tanker og følelser med, kan frustrationer, bekymringer og negative tanker få lov at vokse og ende med at blive uoverskuelige. Det kan i sidste ende føre til alvorlige psykiske problemer som angst og depression. Ensomheden smerter og kan ofte mærkes rent fysisk. Smerten er kroppens og sindets måde at fortælle, at man befinder sig i en uholdbar situation, der må gøres noget ved. Det er derfor essentielt for alle mennesker at have andre at dele livet med. Der skal være nogen til at opmuntre på dårlige dage, nogen at tale med og lytte til om glæder og sorger. Det er samtaler i nære fortrolige relationer, der løser op og bryder med tanker, der kører i ring eller er endt i et sidespor. Nære fortrolige relationer er nødvendige for, at vi trives livet igennem.

Ligesom ensomhed opleves individuelt, er behovet for social kontakt også individuelt. For nogle skal der ikke så meget til, før de ikke længere føler sig ensomme. For andre er behovet større og tærsklen for ensomhed derfor lavere. Trods den individuelle oplevelse af både ensomhed og det sociale behov findes en række fællestræk for, hvad der udgør ensomhedsreducerende relationer.