Retrograd – en dokumentarfilm om at forsone sig med fortidens svigt

Bevilling: 150.000 kr.

Filmen portrætterer et tidligere børnehjemsbarn, 70-årige Peer Balken, og hans utrættelige kamp for at kortlægge sin barndom og forsone sig med fortidens svigt og seksuelle overgreb. Som det menneske med flest anbringelser uden for hjemmet i den registrerede Danmarkshistorie, har Peers barndom været præget af ekstrem utryghed. Alligevel elsker Peer livet, uagtet hvad det har bragt ham af ar på krop og sjæl, og gennem filmen får vi lov at komme helt tæt på hans rejse mod heling.

Gennem dette personlige portræt af Peer, bliver Retrograd et vigtigt bidrag til at skabe forståelse for ældre mennesker, der er vokset op på et børnehjem og har oplevet lignende svigt gennem barndommen. Filmen vil blive vist på internationale festivaler, i landsdækkende i danske biografer med forventet premiere i starten af 2027 og på TV 2 i følge med en strategisk tilrettelagt lanceringskampagne og eventvisninger, som vil engagere et bredt publikum i den offentlige samtale om social udsathed blandt ældre.

Retrograd er instrueret af Anders Mielcke Grønbæk og Esben Persson med Kasper Lykke Schultz, for Elk Film, som producer.