Kan man cykle beboere på plejehjem ud af ensomhed?

Bevilling: 50.000 kr.

Maiken Hauge Stig og Sara Kruse Lange er begge kandidatstuderende på Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet i Odense. Deres speciale ”Kvalitativ undersøgelse af Cykling Uden Alder: Kan man cykle beboere på plejehjem ud af ensomhed?” undersøger, hvordan ensomhed opleves af plejehjemsbeboere, som deltager i Cykling Uden Alder, og om deltagelse kan være med til at forebygge og mindske ensomhed blandt beboerne.

Deres metode er kvalitativ og bygger på semistrukturerede interviews med seks plejehjemsbeboere, der gennem frivillige er tilknyttet Cykling Uden Alder, suppleret med feltobservationer, hvor deltagerne observeres for en dag – før, under og efter cykelturen. Desuden gennemfører de fokusgruppeinterview eller individuelle interview med det personale, der har berøring med beboerne. 

Cykling Uden Alder er en landsdækkende frivillig forening.

Specialet forventes afsluttet i juni 2022.

Læs om specialets resultater i artiklen “Kan man cykle plejehjemsbeboere væk fra ensomhed?”  af Maiken Hauge Stig og Sara Kruse Lange.