Wrinkles

Bevilling: 60.000 kr.

Danseteatertrilogien Wrinkles, ved koreograf og danser Mikkel Alexander Tøttrup, turnerer på danske plejehjem i Københavns Kommune i sommeren 2022. Efterfølgende udvikles anden del, kaldet Grey Zone, med oplevelsen fra de medvirkende kunstnere og plejehjemsbeboernes interaktion.

Trilogien arbejder med temaer som ensomhed, venskab, tillid og glemsomhed, og er et tilbageblik fra de to hovedpersoners liv ud fra emne med Alzheimers sygdom. 

Det kunstneriske hold har arbejdet med bevægelse, musikalsk udtryk og personlige anekdoter fra egne oplevelser med demens. Trilogien har til formål at skabe en social og opløftende kunstnerisk oplevelse for en bred befolkningsgruppe samt bidrage til professionel scenekunst og danseteater i Danmark.