Fotoudstillingen skal illustrere det sociale fællesskab på Valby Værested. Ideen er at vise samspillet mellem brugere og frivillige og herigennem belyse den menneskelige omsorg og det engagement, der er kendetegnende for værestedets ånd og virke. Et sted, hvor der skabes fællesskaber til glæde og gavn for ældre og sårbare medmennesker.
Valby Værested er en selvejende institution, der drives i samarbejde med Timotheuskirken og Jesuskirken, stedets leder og ikke mindst et stort hold af dedikerede og trofaste frivillige. Et af deres erklærerede formål er at bryde med den ensomhed, der kan opstå i alderdommen. Derfor holder de også åbent syv dage om ugen – året rundt – for ensomheden har ingen hviledage.
Brian Carmohn Späth er daglig leder i Valby Værested. Der er fernisering primo september 2023.