Ældre bag tremmer – en vandreudstilling

Bevilling: 105.000 kr.

Dette formidlingsprojekt skal portrættere en række ældre borgere, som afsoner fængselsdomme. Projektet skal munde ud i en foto-, tekst- og videoudstilling på en række af landets biblioteker og fokusere på, hvordan hverdagen er som ældre mand eller kvinde i et dansk fængsel. Udstillingen henvender sig primært til brugere på landets biblioteker i flere af de største byer i Danmark og skal styrke beskuerens indblik i udfordringerne for en overset gruppe af ældre mennesker i samfundet.  

Projektet skabes af journalist Kristian Lauritzen og fotograf Peter Nygaard Christensen og gennemføres i 2026.