Muhabet er et fællesskab og recoveryhus på Nørrebro i København for psykisk syge og sårbare mennesker med minoritetsbaggrund. Med alderen kommer flere udfordringer til, bl.a. forskellige sygdomme og tab af kognitive evner. Projektets mål er at sikre, at Muhabets ældre brugere over 65 år med komplekse udfordringer og behov inkluderes og fastholdes i husets fællesskab og aktiviteter.
I de trygge og kendte rammer i Muhabet, tilbydes målrettet støtte til den enkelte og brobygning til andre eksisterende tilbud i samfundet. Herigennem skal målgruppens mulighed for at deltage i diverse frivillige fællesskaber fremmes, og deres trivsel og livskvalitet styrkes.
Muhabets leder Pernille Agerbæk er ansvarlig for projektet, der gennemføres i perioden januar 2026 til december 2027.