Fisken & Brødet – fællesskab og relationer for udsatte ældre mennesker på Vesterbro 

Bevilling: 50.000 kr.

Fisken & Brødet er et diakonalt fællesskab under Folkekirken Vesterbro. I 2026 sikrer støtte fra Fonden Ensomme Gamles Værn, at der kan udvikles nye tiltag ved de ugentlige maduddelinger og måltidsfælleskaber, som kan styrke deltagernes sociale, mentale og fysiske trivsel med livsmestringsaktiviteter, grønne mad-events, kulturelle oplevelsesture, frivilligpleje og -uddannelse samt samarbejde med Social Henvisning Vesterbro. 

Fisken & Brødet startede i 2021 og har udviklet sig til et stabilt tilbud, der arbejder med at støtte og mindske ensomhed blandt mennesker med begrænsede ressourcer. Målgruppen er primært ældre mennesker på Vesterbro, som mangler stabile fællesskaber i hverdagen. I ugentlige samlinger inddrages deltagerne – i det omfang de har mulighed for det – i forberedelse af måltider og fællesspisning. Arbejds- og spisefællesskaberne skaber et rum, hvor deltagerne ikke blot modtager støtte, men bidrager gensidigt til helheden gennem praktisk arbejde, deltagelse i fællesspisningen eller ved medvirken til sortering og uddeling af overskudsmad. 

Johannes Birk Christophersen er projektleder.