Flere ældre efterladte beskriver, hvordan de oplever en fortsat forbindelse til deres nære afdøde. Relationen ophører ikke, men den ændrer form. Ofte forbliver disse oplevelser dog tavse. De er sparsomt beskrevne i litteraturen og har været marginaliserede, da vores sorgforståelse traditionelt 

har opfordret efterladte til at løsrive sig fra deres afdøde. Når dele af tabserfaringen udelades, kan det forstærke den ensomhed, som ældre efterladte allerede er sårbare overfor.  

I dette ph.d.-projekt undersøges det, hvilken betydning de afdødes tilstedeværelse har i ældre efterladtes liv. Nyere sorgforskning forstår sorg som en relationel proces, hvor den afdøde forbliver en del af den efterladtes liv. Dette skifte åbner for antropologiske perspektiver, der kan bringe os tættere på de efterladtes erfaringer og hverdag. 

Et velkendt kærtegn, en sommerfugl, et vindpust – ofte opleves de afdødes nærvær som en indre sansning, der kan være svær at indfange metodisk. Derfor vil projektet anvende eksperimenterende etnografiske metoder. Især lyd og dyb lytning vil være centrale til at undersøge intime og usynlige forbindelser mellem efterladte og afdøde. 

Projektets formål er at skabe en dybere forståelse for, hvordan sociale bånd kan række ud over den biologiske død – og dermed bidrage med nye perspektiver på sorg. Intentionen er at inspirere til en udvidet samtale om tab, både i nære og offentlige rum. Ph.d.-projektet udføres af radio- og lyddokumentarist Nanna Hauge Kristensen, ekstern lektor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet, som undervejs også vil formidle forskning til et bredere publikum.